| Bibelvers

Verse 52

Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.

Referenced Verses

Sal 77:20 : 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
Neh 9:12 : 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
Sal 95:7 : 7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
Sal 100:3 : 3 Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
Sal 105:37 : 37 Og han førte dem ud med Sølv og Guld, og der var ingen Skrøbelig iblandt hans Stammer.
Jes 40:11 : 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
Jes 63:11-14 : 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem? 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn? 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig? 14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn.
Jer 23:2-4 : 2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren. 3 Og jeg vil samle det Overblevne af mine Faar af alle Landene, hvorhen jeg haver fordrevet dem, og jeg vil føre dem til deres Faarestier igjen, at de skulle vorde frugtbare og mangfoldige. 4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
Esek 34:11-31 : 11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem. 12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag. 13 Og jeg vil udføre dem fra Folkene, og samle dem af Landene, og føre dem i deres Land; og jeg vil føde dem paa Israels Bjerge, ved Strømmene og ihvor de boe i Landet. 14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge. 15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre. 16 Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret. 17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene. 18 Mon det være eder (for) lidet, at I have afædet den gode Føde? og det, som er tilovers af eders Føde, have I nedtraadt med eders Fødder; og I have drukket klart Vand, og rørt det, som var tilovers, med eders Fødder. 19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder? 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes til dem: See, jeg, jeg, ja jeg vil dømme imellem de fede Lam og imellem de magre Lam. 21 Fordi I støde alle de Svage med Sider og med Skuldre, og stange (dem) med eders Horn, indtil I have adspredt dem hen udenfor, 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam. 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det. 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene. 26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne. 27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem. 28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem). 29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse. 30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre. 31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
Luk 15:4-6 : 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? 5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde. 6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
Joh 10:11-42 : 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene. 13 Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene. 14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine. 15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene. 16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde. 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader. 19 Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord. 20 Men Mange af dem sagde: Han haver Djævelen og er gal; hvi høre I ham? 21 Andre sagde: Disse ere ikke en besat (Mands) Ord; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine? 22 Men (Templets) Indvielsesfest holdtes i Jerusalem, og det var Vinter. 23 Og Jesus vandrede i Templet udi Salomons Buegang. 24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? Dersom du er Christus, da siig os det frit. 25 Jesus svarede dem: Jeg haver sagt eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig. 26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder. 27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig; 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. 30 Jeg og Faderen vi ere Eet. 31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham. 32 Jesus svarede dem: Mange gode Gjerninger viste jeg eder af min Faders; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig? 33 Jøderne svarede ham og sagde: For en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Guds-Bespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud. 34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder? 35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile — 36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn? 37 Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, da troer mig ikke! 38 Men dersom jeg gjør dem, om I da end ikke ville troe mig, saa troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham. 39 Derfor søgte de atter at gribe ham; og han undkom af deres Haand. 40 Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der. 41 Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn, men alle de Ting, som Johannes sagde om denne, vare sande. 42 Og Mange troede der paa ham.