Verse 49

Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

Referenced Verses

• 2 Sam 7:15 : 15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt.
• Sal 54:5 : 5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
• Sal 77:9-9 : 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt? 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
• Sal 89:3-4 : 3 Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv, 4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
• Sal 89:35 : 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.
• Sal 132:11-12 : 11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne. 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.
• Jes 55:3 : 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
• Jes 63:7-9 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed. 8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser. 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid). 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem. 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem? 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn? 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig? 14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn. 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
• Hebr 7:21 : 21 — thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —
• 2 Sam 3:9 : 9 Gud gjøre Abner saa og lægge saa dertil over ham! som Herren haver svoret David, saaledes vil jeg gjøre imod ham: