Verse 4

men Taalmodigheden (virker) et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab,

Referenced Verses

  • Jak 1:12 : 12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
  • Sal 42:4-5 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? 5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
  • Sal 71:14 : 14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
  • Sal 71:18-24 : 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme. 19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du? 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde. 21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring. 22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel! 23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst. 24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
  • 2 Kor 1:4-6 : 4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud! 5 Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christum. 6 Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;
  • 2 Kor 4:8-9 : 8 vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; som ere tvivlende, men ikke fortvivlende; 9 forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte; 10 ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme; 11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød. 12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
  • 2 Kor 6:9-9 : 9 som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne; 10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
  • 2 Tim 4:16-18 : 16 Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; — gid det ikke tilregnes dem! — 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube. 18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • 1 Pet 1:6-7 : 6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser, 7 paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
  • 1 Pet 5:10 : 10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
  • Jos 10:24-25 : 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
  • 1 Sam 17:34-37 : 34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden. 35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den. 36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener. 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
  • Sal 27:2-3 : 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt. 3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
  • Rom 15:4 : 4 Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, er tilforn skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab formedelst Taalmodigheden og Skrifternes Trøst.