Jeremia 30:21
Deres fyrste skal komme fra dem, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg, for hvem er det som har våget sitt hjerte til å komme nær til meg? sier Herren.
Deres fyrste skal komme fra dem, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg, for hvem er det som har våget sitt hjerte til å komme nær til meg? sier Herren.
Deres fyrste skal være av deres egen slekt, og deres hersker skal komme fra dem. Jeg vil la ham tre meg nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er han som setter sitt hjerte på å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal komme fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er han som våger å binde sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg lar ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som våger å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være av hans egen ætt, og hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem ville ellers våge å nærme seg meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av deres egne, og deres leder skal komme fra deres midte. Jeg vil gi ham nærhet, og han skal nærme seg meg. For hvem er den som vil engasjere sitt hjerte til å nærme seg meg, sier Herren?
Og deres adelige skal være av seg selv, og deres hersker skal komme fra midten av dem; jeg vil føre ham nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er denne som har engasjert sitt hjerte for å komme nær meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham nærme seg meg, for hvem ville ellers våge å nærme seg meg på eget initiativ? sier Herren.
Hans hersker skal komme fra hans eget folk, hans leder skal komme fra hans midte; jeg vil la ham komme nær meg, for hvem ville våge å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Deres ledere skal oppstå fra dem selv, og deres styrer skal komme fra deres midte; jeg vil få en slik leder til å nærme seg meg, for hvem er det som har besluttet i sitt hjerte å komme nær meg? sier HERREN.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Hans leder skal komme fra ham, og hans hersker skal stige opp fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som ellers kunne våge å nærme seg meg, sier Herren.
Their leader will be one of their own, and their ruler will arise from among them. I will bring him near, and he will approach Me—for who would dare to risk his life to approach Me? declares the LORD.
Deres høvding skal være en av deres egne, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil la ham komme nærme meg, for hvem ville ellers våge å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Og deres fyrster skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg. For hvem er han som våger seg på å nærme seg meg? sier Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall come from among them; and I will cause him to draw near, and he shall approach me: for who is he who devoted his heart to approach me? says the LORD.
Deres fyrste skal være av dem, og deres hersker skal komme fra deres midte; og jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme til meg: for hvem er han som har hatt dristighet til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans hersker skal være av ham selv, og hans fyrste skal gå ut fra ham. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg, for hvem er den som har våget sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres fyrste skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra dem; og jeg vil la ham nærme seg, og han skal komme nær meg: for hvem har våget å nærme seg meg? sier Herren.
Deres leder skal være en av dem; deres hersker skal komme fra deres egne; og jeg vil la ham være til stede for meg, slik at han kan komme nær til meg: for hvem har hjertets styrke til å komme nær til meg? sier Herren.
A captayne also shall come of them, and a prynce shall springe out from the myddest of them: him will I chalenge to myself, and he shall come vnto me. For what is he, that geueth ouer his herte, to come vnto me? saieth the LORDE.
And their noble ruler shall be of themselues, and their gouernour shall proceede from the middes of them, and I will cause him to draw neere, and approche vnto me: for who is this that directeth his heart to come vnto mee, saith the Lorde?
A captayne also shall come of them, and a prince shall spryng out from the middest of them, hym wyll I chalenge to my selfe, and he shall come vnto me: For what is he that geueth ouer his heart to come vnto me, saith the Lorde?
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who [is] this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
And his honourable one hath been of himself, And his ruler from his midst goeth forth, And I have caused him to draw near, And he hath drawn nigh unto Me, For who `is' he who hath pledged his heart To draw nigh unto Me? An affirmation of Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their chief will be of their number; their ruler will come from among themselves; and I will let him be present before me, so that he may come near to me: for who may have strength of heart to come near me? says the Lord.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
One of their own people will be their leader. Their ruler will come from their own number. I will invite him to approach me, and he will do so. For no one would dare approach me on his own. I, the LORD, affirm it!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Hans barn skal også være som tidligere, og hans menighet skal bli fast etablert for mitt ansikt. Jeg vil straffe alle som undertrykker dem.
22Dere skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.
15For se, jeg vil kalle alle kongedømmets familier fra nord, sier Herren; og de skal komme, og de skal sette hver sin trone ved inngangen til Jerusalems porter, mot alle dens murer rundt omkring, og mot alle byene i Juda.
16Og jeg vil uttale mine dommer over dem for all deres ondskap, fordi de har forlatt meg og brent røkelse til andre guder, og tilbedt sine egne henders verk.
8For på den dagen, sier Herren, Allhærs Gud, vil jeg bryte hans åk av din nakke, og sprenge dine bånd, og fremmede skal ikke lenger gjøre tjeneste av ham.
9Men de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som jeg vil reise opp for dem.
15Deres konge skal gå i fangenskap, han og hans fyrster sammen, sier Herren.
21Og også av dem vil jeg ta til prester og til levitter, sier Herren.
23Jeg vil sette én hyrde over dem, min tjener David. Han skal røkter dem og være hyrden deres.
24Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blant dem. Jeg, Herren, har talt.
20Og det skal skje på den dagen, at jeg vil kalle min tjener Eljakim, Hilkias sønn,
21og jeg vil kle ham med din kappe, og styrke ham med ditt belte, og gi ham ditt embede i hans hånd. Han skal være en far for Jerusalems innbyggere, og for Judas hus.
13Jeg har reist ham opp i rettferdighet, og jeg vil jevne alle hans veier: han skal bygge min by og la mine fanger gå, ikke for lønn eller gave, sier Herren, hærskarenes Gud.
5Og Judas ledere skal si i sitt hjerte: Jerusalems innbyggere er min styrke i Herren, hærskarenes Gud.
4Jeg vil sette hyrder over dem som skal ta seg av dem; og de skal ikke lenger være redde eller skremte, og ingen av dem skal mangle, sier Herren.
5Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil oppreise en rettferdig Renning for David. En konge skal regjere, handle klokt og fremme rett og rettferdighet på jorden.
44Se, han skal komme opp som en løve fra Jordan-dalen til en sterk bolig: men jeg vil få dem til å flykte plutselig fra henne, og hvilken utvalgt mann kan jeg sette over henne? For hvem er som meg, og hvem vil avtale tid med meg? Og hvem er den hyrden som kan stå for meg?
25Jeg har vekket opp en fra nord, og han skal komme: fra solens oppgang skal han påkalle mitt navn: og han skal trå på fyrster som på leire, som en pottemaker tråkker på leire.
27Kongen skal sørge, og fyrsten skal være kledd i redsel, og folket i landet skal være i forferdelse. Jeg vil handle med dem etter deres vei, og dømme dem etter deres fortjenester. Og de skal vite at jeg er Herren.
3For se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil føre tilbake fangenskapet til mitt folk Israel og Juda, sier Herren. Jeg vil føre dem tilbake til det landet som jeg ga til deres fedre, og de skal eie det.
4Og dette er ordene som Herren talte om Israel og Juda.
13Ja, han skal bygge Herrens tempel; han skal bære herlighet, han skal sitte og herske på sin trone, og han skal være prest på sin trone, og fredens råd skal være mellom dem begge.
24Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle ha én hyrde. De skal vandre i mine lovbud og holde mine forskrifter og gjøre etter dem.
25De skal bo i landet som jeg ga til min tjener Jakob, hvor deres fedre bodde. De skal bo der, de og deres barn og deres barnebarn, for alltid, og min tjener David skal være deres fyrste for evig.
10Syng og gled deg, datter av Sion, for se, jeg kommer og vil bo midt i blant deg, sier Herren.
11Og mange folkeslag skal slutte seg til Herren på den dagen, og de skal være mitt folk. Og jeg vil bo midt i blant deg, og du skal vite at Herren, hærskarenes Gud, har sendt meg til deg.
7Så sier Herren, Israels gjenløser, hans Hellige, til den foraktede, til den folkeslagene avskyr, til tjeneren for herskere: Konger skal se på deg og stå opp, fyrster skal bøye seg, for Herrens skyld, som er trofast, Israels Hellige, som har utvalgt deg.
7Jeg vil gjøre den halte til en rest, og de som var spredt langt bort til et sterkt folk; og Herren skal regjere over dem på Sions fjell fra nå av og til evig tid.
19Se, han skal komme opp som en løve fra Jordans prakt til den sterke beiteplassen; men jeg skal straks få ham til å flykte fra henne: og hvem er den utvalgte som jeg vil sette over henne? For hvem er som meg? Og hvem kan stevne meg? Og hvem er den hyrden som kan stå framfor meg?
4Fra ham kom hjørnestenen, fra ham teltpluggen, fra ham krigsbuen, fra ham kommer alle undertrykkere sammen.
9Og det skal bli for meg et gledens navn, til pris og ære blant alle jordens nasjoner, som skal høre all den gode jeg gjør for dem; og de skal frykte og skjelve for all den godhet og velstand jeg gir dem.
7Hvem er som jeg, som kan forkynne og kunngjøre det, og sette det i orden for meg, siden jeg satte i gang det eldgamle folket? De kommende hendelser og det som skal skje, la dem vise det frem.
11Men nå, sier Herren, hærskarenes Gud, vil jeg ikke være som i de første dager mot dette folks rest.
17På den tid skal de kalle Jerusalem Herrens trone, og alle folkeslag skal samles til den, til Herrens navn i Jerusalem; og de skal ikke mer gå etter de onde hjertenes tanke.
18I de dager skal Judas hus gå sammen med Israels hus, og de skal komme sammen ut av landet i nord til det landet jeg har gitt deres fedre til arvelodd.
15I de dager og på den tiden vil jeg få rettferdighetens kvist til å vokse til David; og han skal utføre rett og rettferdighet i landet.
22Så sier Herren: Se, et folk kommer fra nordlandet, og en stor nasjon blir reist fra jordens ytterkanter.
4Og jeg vil gi barn til å være deres fyrster, og spedbarn skal herske over dem.
26så vil jeg forkaste Jakobs ætt, og min tjener David, så jeg ikke skal ta noen av hans ætt til å være herskere over Abrahams, Isaks og Jakobs ætt. For jeg vil bringe deres fangenskap tilbake, og ha barmhjertighet med dem.
33Men dette skal være den pakt jeg inngår med Israels hus: etter de dagene, sier Herren, vil jeg legge min lov i deres indre, og skrive den på deres hjerter; og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
8Og jeg vil føre dem tilbake, og de skal bo midt i Jerusalem. De skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud, i sannhet og rettferdighet.
4Hør på meg, mitt folk; og gi akt på meg, min nasjon; for en lov skal gå ut fra meg, og min rettferdighet vil jeg gjøre til et lys for folkene.
11Når det gjelder Juda konges hus, skal du si: Hør Herrens ord,
13Se, jeg er imot deg, du som bor i dalen, klippen på sletten, sier Herren, dere som sier: 'Hvem skal komme ned mot oss? Eller hvem skal komme inn i våre boliger?'
19Derfor sier Herren: Om du vender tilbake, vil jeg bringe deg tilbake, så du kan stå foran meg. Hvis du tar det dyrebare fra det verdiløse, skal du være som min munn. La dem vende tilbake til deg, men vend ikke du til dem.
21Men som for meg, dette er min pakt med dem, sier Herren; min ånd som er over deg og mine ord som jeg har lagt i din munn, skal ikke vike fra din munn, eller fra din ætt, eller fra din ætts ætts munn, sier Herren, fra nå og til evig tid.
24Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Mektige: Ah, jeg vil lette meg selv av mine fiender og hevne meg på mine motstandere.
11Men det folk som legger nakken under kongen av Babylons åk og tjener ham, det vil jeg la bli i sitt eget land, sier Herren, og det skal dyrke det og bo der.
1Så sier Herren: Dra ned til kongens hus i Juda, og tal dette ord der.
23På den dagen, sier Herren, hærskarenes Gud, vil jeg ta deg, Serubabel, min tjener, sønn av Sealtiel, sier Herren, og jeg vil gjøre deg til en seglring, for jeg har valgt deg, sier Herren, hærskarenes Gud.