1 Mosebok 13:8
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg eller mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.»
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg eller mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.»
Da sa Abram til Lot: La det ikke være strid, jeg ber deg, mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: La det, jeg ber deg, ikke være strid mellom meg og deg og mellom hyrdene mine og hyrdene dine; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: Jeg ber deg, la det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine hyrder og dine hyrder; for vi er jo brødre.
Abram sa til Lot: 'La oss ikke stride, hverken mellom meg og deg, eller mellom mine hyrder og dine, for vi er brødre.'
Abram sa derfor til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, eller mellom mine gjetere og dine gjetere; Vi er jo brødre.
Abram sa til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre."
Abram sa til Lot: 'La oss unngå konflikt mellom oss og mellom våre gjetere, for vi er slektninger.'
Da sa Abram til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, eller mellom mine hyrder og dine hyrder, for vi er brødre.
Og Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: 'La det ikke oppstå strid mellom meg og deg, mellom mine hyrder og dine; for vi er brødre.'
Og Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Abram sa til Lot: "La det ikke være strid mellom deg og meg eller mellom dine og mine hyrder, for vi er brødre.
So Abram said to Lot, "Let there be no conflict between you and me, or between your herdsmen and my herdsmen, for we are kin.
Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we be brethren.
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg, mellom mine gjetere og dine, for vi er jo brødre.»
And Abram said to Lot, Let there be no strife, I pray you, between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we be brethren.
Abram sa til Lot: "Vær så snill, la det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er slektninger.
Da sa Abram til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.
Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom oss, eller mellom mine gjetere og dine; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: La det ikke være noen strid mellom meg og deg, eller mellom mine gjeter og dine gjeter, for vi er brødre.
Than sayd Abram vnto Lot: let there be no stryfe I praye the betwene the and me and betwene my herdmen and thyne for we be brethren.
Then sayde Abram vnto Lot: O let there be no strife betwene me and the, and betwene my hyrdmen and thine, for we are brethre.
Then saide Abram vnto Lot, Let there be no strife, I pray thee, betweene thee and me, neither betweene mine heardmen & thine heardmen: for we be brethren.
Then sayde Abram vnto Lot: let there be no strife I pray thee betweene thee and me, and betweene my heardmen and thyne, for we be brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we [be] brethren.
Abram said to Lot, "Please, let there be no strife between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are relatives.
And Abram saith unto Lot, `Let there not, I pray thee, be strife between me and thee, and between my shepherds and thy shepherds, for we `are' men -- brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdsmen and thy herdsmen; for we are brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdsmen and thy herdsmen; for we are brethren.
Then Abram said to Lot, Let there be no argument between me and you, and between my herdmen and your herdmen, for we are brothers.
Abram said to Lot, "Please, let there be no strife between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are relatives.
Abram said to Lot,“Let there be no quarreling between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen, for we are close relatives.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Og også Lot, som dro med Abram, hadde buskap, kveg og telt.
6Landet klarte ikke å bære dem mens de bodde sammen, for deres eiendeler var så store at de ikke kunne bo sammen.
7Og det oppsto strid mellom Abrams gjetere og Lots gjetere. Kanaanittene og perisittene bodde da i landet.
9Hele landet ligger foran deg! La oss skilles. Hvis du går til venstre, vil jeg gå til høyre, og hvis du går til høyre, vil jeg gå til venstre.»
11Så valgte Lot hele Jordansletten for seg selv, og Lot dro østover. De skilte lag, den ene fra den andre.
12Abram bosatte seg i Kanaans land mens Lot bodde i byene i sletten og slått opp sine telt nær Sodoma.
1Så dro Abram opp fra Egypt, han og hans kone og alt han eide, og Lot var med ham, til Negev.
2Og Abram var meget rik på buskap, sølv og gull.
13Og det skjedde, da Gud fikk meg til å vandre bort fra min fars hus, at jeg sa til henne: 'Dette er din kjærlighet du skal vise meg; på hvert sted vi kommer til, si om meg: 'Han er min bror.'
13Si derfor at du er min søster, så det kan gå meg vel for din skyld, og så jeg kan beholdes i live på grunn av deg.
14Herren sa til Abram etter at Lot hadde skilt lag med ham: «Løft nå blikket og se fra stedet hvor du er, mot nord og sør, øst og vest.»
15For hele landet du ser, vil jeg gi til deg og din ætt for evig.
4Og Abram dro av sted som Herren hadde sagt til ham, og Lot gikk med ham. Abram var 75 år gammel da han dro ut fra Haran.
5Abram tok Sarai, sin kone, og Lot, sin brorsønn, og all rikdommen de hadde samlet seg, og alle folkene de hadde fått i Haran. De satte av sted til Kanaans land og kom til Kanaans land.
6Abram dro gjennom landet til stedet Sikem, til More-eika. Kanaanittene var da i landet.
12De tok også med seg Lot, Abrams brorsønn, og hans eiendom, for han bodde i Sodoma, og dro bort.
13En som hadde unnsluppet, kom og fortalte dette til Abram, hebreeren, som bodde ved terebintelundene til Mamre, amoritten, bror til Esjkol og Aner, som alle var allierte med Abram.
1Herren sa til Abram: 'Dra ut fra ditt land, fra din slekt og fra din fars hus til det landet jeg skal vise deg.'
7og sa: 'Jeg ber dere, mine brødre, gjør ikke så ille ting.'
23at jeg ikke vil ta, verken tråd eller sandalrem av det som er ditt, for at du ikke skal si: 'Jeg har gjort Abram rik.'
18Lot sa til dem: 'Ikke så, min herre!
27Kom, la oss selge ham til ismaelittene og ikke legge hånd på ham, for han er vår bror, vårt eget kjøtt. Og hans brødre var enige.
27Dette er etterkommerne til Terah: Terah fikk sønnene Abram, Nahor og Haran. Haran fikk sønnen Lot.
2Da sa Abram: «Herre Gud, hva vil du gi meg, siden jeg går barnløs, og den som skal arve mitt hus, er Elieser fra Damaskus?»
3Abram sa videre: «Se, du har ikke gitt meg noen etterkommere, og en tjener i mitt hus skal arve meg.»
17Stå opp og vandre gjennom landet i hele dets lengde og bredde, for jeg vil gi det til deg.
18Deretter flyttet Abram teltet sitt og bodde ved Mamres eikelund, som er i Hebron, og der bygde han et alter for Herren.
9Da sa Herren til meg: Bekjemp ikke moabittene og gå ikke til krig mot dem, for jeg vil ikke gi deg noe av deres land som eiendom, fordi jeg har gitt Ar til Lots etterkommere som eiendom.
28De svarte: «Vi har tydelig sett at Herren er med deg; derfor sa vi: La oss få til en edsavtale mellom oss, mellom oss og deg, og la oss inngå en pakt med deg.
15Og Abimelek sa: 'Se, landet mitt ligger foran deg; bo der det synes godt for deg.'
23Sverg nå ved Gud at du ikke vil bedra meg, mine etterkommere eller etterfølgere, men vær tro mot meg og det landet hvor du har vært en fremmed, slik jeg har vist tro mot deg.