1 Kongebok 3:22

Norsk lingvistic Aug 2025

Den andre kvinnen sa: "Nei, min sønn er den levende, og din sønn er den døde!" Den første sa: "Nei, din sønn er den døde, og min sønn er den levende!" Slik talte de for kongen.

Tilleggsressurser

Andre oversettelser

  • Norsk KJV Aug 2025

    Den andre kvinnen sa: Nei, den levende er min sønn, og den døde er din sønn! Men den første sa: Nei, den døde er din sønn, og den levende er min sønn! Slik talte de foran kongen.

  • Norsk lingvistic Aug 2025 (lang sys-tekst)

    Da sa den andre kvinnen: Nei! Min sønn er den levende, og din sønn er den døde. Men denne sier: Nei! Din sønn er den døde, og min sønn er den levende. Slik talte de for kongen.

  • Norsk KJV Apr 2026

    Den andre kvinnen sa: Nei, det levende barnet er min sønn, og det døde er din sønn. Men den første sa: Nei, det døde er din sønn, og det levende er min sønn. Slik talte de foran kongen.

  • GT, oversatt fra Hebraisk

    Den andre kvinnen sa: «Nei! Den levende er min sønn, og den døde er din sønn.» Men den første kvinnen sa: «Nei! Den døde er din sønn, og den levende er min sønn.» Slik talte de foran kongen.

  • Moderne oversettelse av Bibelen fra 1611 KJV med hebraisk kontekst

    Da sa den andre kvinnen: Nei, men den levende er min sønn, og den døde er din sønn. Men denne sa: Nei, den døde er din sønn, og den levende er min sønn. Så talte de foran kongen.

  • Norsk King James

    Og den andre kvinnen sa: Nei; men den levende er min sønn, og den døde er din sønn. Og denne sa: Nei; men den døde er din sønn, og den levende er min sønn. Slik snakket de foran kongen.

  • Modernisert Norsk Bibel 1866

    Den andre kvinnen sa: 'Det er ikke sant! Den levende er min sønn, og den døde er din.' Den første kvinnen svarte: 'Nei! Den døde er din sønn, den levende er min.' Slik kranglet de foran kongen.

  • Oversettelse av hebraiske Bibeltekster til moderne norsk bokmål

    Den andre kvinnen sa: "Nei! Den levende er min sønn, og den døde er din." Men den første kvinnen sa: "Nei! Den døde er din sønn, og den levende er min." Slik snakket de foran kongen.

  • Bibelen: En Moderne Oversettelse av King James Version 1611

    Den andre kvinnen sa: "Nei, den levende er min sønn, og den døde er din sønn." Men den første kvinnen sa: "Nei, den døde er din sønn, og den levende er min sønn." Så talte de for kongen.

  • Norsk KJV Feb 2025

    «Da sa den ene kvinnen: 'Nei, mitt barn lever, og ditt barn er dødt.' Og den andre svarte: 'Nei, ditt barn er dødt, og mitt barn lever.' Slik talte de begge for kongen.»

  • Norsk KJV Mar 2025 v2

    Den andre kvinnen sa: "Nei, den levende er min sønn, og den døde er din sønn." Men den første kvinnen sa: "Nei, den døde er din sønn, og den levende er min sønn." Så talte de for kongen.

  • Lingvistisk bibeloversettelse fra grunntekst

    Den andre kvinnen sa: 'Nei, min sønn er den levende, og din sønn er den døde.' Men denne sa: 'Nei, din sønn er den døde, og min sønn er den levende.' Slik talte de for kongen.

  • Linguistic Bible Translation from Source Texts

    The other woman said, 'No, the living one is my son, and the dead one is yours.' But the first woman insisted, 'No, the dead one is your son, and the living one is mine.' And so they argued before the king.

  • GT, oversatt fra hebraisk Aug2024

    Den andre kvinnen sa: «Nei, den levende sønnen er min, og den døde er din.» Men den første sa: «Nei, den døde er din, og den levende er min.» Slik talte de framfor kongen.

  • Original Norsk Bibel 1866

    Og den anden Qvinde sagde: Det er ikke saa, thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede (saa) for Kongens Ansigt.

  • King James Version 1769 (Standard Version)

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • KJV 1769 norsk

    Men den andre kvinnen sa: Nei, det levende barnet er min sønn, og det døde barnet er din sønn. Men denne sa: Nei, det døde barnet er din sønn, og det levende barnet er min sønn. Slik talte de framfor kongen.

  • KJV1611 – Modern English

    And the other woman said, No; but the living is my son, and the dead is your son. And this said, No; but the dead is your son, and the living is my son. Thus they spoke before the king.

  • King James Version 1611 (Original)

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • Norsk oversettelse av Webster

    Den andre kvinnen sa: "Nei, det levende barnet er min sønn, og det døde er din sønn." Men den første kvinnen sa: "Nei, det døde er din sønn, og det levende er min sønn." Således talte de foran kongen.

  • Norsk oversettelse av Youngs Literal Translation

    Den andre kvinnen sa: 'Nei, det er min sønn som lever, og din sønn som er død.' Men den første sa: 'Nei, det er din sønn som er død, og min sønn som lever.' Slik talte de foran kongen.

  • Norsk oversettelse av ASV1901

    Den andre kvinnen sa: Nei, det levende barnet er min sønn, og det døde er din. Men denne sa: Nei, det døde er din sønn, og det levende er min. Slik talte de foran kongen.

  • Norsk oversettelse av BBE

    Den andre kvinnen sa, Nei, det levende barnet er min sønn og det døde er ditt. Men den første kvinnen sa, Nei, det døde barnet er ditt og det levende er mitt. Slik fortsatte de å snakke foran kongen.

  • American Standard Version with Strong's Numbers

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • King James Version with Strong's Numbers

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • Coverdale Bible (1535)

    The other woman sayde: Not so, my sonne lyueth, and thy sonne is deed. But she sayde: Not so, thy sonne is deed, and my sonne liueth. And thus spake they before the kynge.

  • Geneva Bible (1560)

    Then the other woman sayd, Nay, but my sonne liueth, and thy sonne is dead. Againe she sayde, No, but thy sonne is dead, and mine aliue: thus they spake before the King.

  • Bishops' Bible (1568)

    And the other woman sayd: It is not so, but my sonne liueth, and thy sonne is dead. And she sayde againe: No, but thy sonne is dead, and my sonne is alyue. And thus they pleaded before the king.

  • Authorized King James Version (1611)

    And the other woman said, Nay; but the living [is] my son, and the dead [is] thy son. And this said, No; but the dead [is] thy son, and the living [is] my son. Thus they spake before the king.

  • Webster's Bible (1833)

    The other woman said, No; but the living is my son, and the dead is your son. This said, No; but the dead is your son, and the living is my son. Thus they spoke before the king.

  • Young's Literal Translation (1862/1898)

    And the other woman saith, `Nay, but my son `is' the living, and thy son the dead;' and this `one' saith, `Nay, but thy son `is' the dead, and my son the living.' And they speak before the king.

  • American Standard Version (1901)

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • American Standard Version (1901)

    And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.

  • Bible in Basic English (1941)

    And the other woman said, No; but the living child is my son and the dead one yours. But the first said, No; the dead child is your son and the living one mine. So they kept on talking before the king.

  • World English Bible (2000)

    The other woman said, "No; but the living is my son, and the dead is your son." This said, "No; but the dead is your son, and the living is my son." Thus they spoke before the king.

  • NET Bible® (New English Translation)

    The other woman said,“No! My son is alive; your son is dead!” But the first woman replied,“No, your son is dead; my son is alive.” Each presented her case before the king.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 94%

    23Da sa kongen: "Hun sier: Dette er min sønn, den levende, og din sønn er den døde; og hun andre sier: Nei, din sønn er den døde, og min sønn er den levende."

    24Så sa kongen: "Hent et sverd til meg!" De brakte sverdet fram for kongen.

    25Kongen sa: "Del det levende barnet i to, og gi halvparten til den ene og halvparten til den andre."

    26Da sa den kvinnen som hadde det levende barnet, til kongen, for hennes morsfølelser var blitt opprørt for sønnen hennes: "Å, min herre! Gi henne det levende barnet, og drep det ikke!" Men den andre sa: "Verken jeg eller du skal ha det. Del!"

    27Da svarte kongen: "Gi henne det levende barnet, og drep det ikke! Hun er hans mor."

  • 85%

    16Da kom to prostituerte kvinner til kongen og sto fram for ham.

    17Den ene kvinnen sa: "Hør meg, herre! Jeg og denne kvinnen bor i samme hus, og jeg fødte der i huset mens hun var til stede."

    18"Den tredje dagen etter at jeg hadde født, fødte også denne kvinnen. Vi var sammen; det var ingen fremmed hos oss i huset – bare vi to i huset."

    19"Og denne kvinnens sønn døde om natten, for hun hadde ligget på ham."

    20"Hun sto opp midt på natten, tok sønnen min fra siden min mens din tjenestekvinne sov, og hun la ham ved sitt bryst. Den døde sønnen sin la hun i mitt bryst."

    21"Da jeg sto opp om morgenen for å amme sønnen min, se, da var han død. Men da jeg så nøye på ham om morgenen, se, det var ikke min sønn som jeg hadde født."

  • 78%

    28Kongen spurte henne: Hva går det på? Hun svarte: Denne kvinnen sa til meg: Gi meg sønnen din, så spiser vi ham i dag, og i morgen skal vi spise min sønn.

    29Så kokte vi min sønn og åt ham. Neste dag sa jeg til henne: Gi meg sønnen din, så skal vi spise ham. Men hun gjemte sønnen sin.

    30Da kongen hørte kvinnens ord, flerret han klærne sine. Mens han gikk forbi på muren, fikk folket se at han bar sekkestrie innenpå kroppen.

  • 74%

    5Kongen sa til henne: «Hva er det med deg?» Hun svarte: «Sannelig, jeg er en enke; min mann er død.»

    6Din tjenestekvinne hadde to sønner. De kom i trette ute på marken, og det var ingen som skilte dem. Den ene slo den andre og drepte ham.

    7Nå har hele slekten reist seg mot din tjenestekvinne og sier: Overgi ham som slo sin bror, så vi kan drepe ham for brorens blod, han som drepte. Dermed vil vi også utrydde arvingen. Slik vil de slokke den gnisten jeg har igjen, så min mann ikke får navn og etterkommere på jorden.

    8Kongen sa til kvinnen: «Gå hjem! Jeg skal gi ordre i din sak.»

  • 73%

    10Kongen sa: «Kommer noen og snakker til deg, så før ham hit til meg; han skal ikke lenger røre deg.»

    11Hun sa: «La nå kongen minne Herren, din Gud, så blodhevneren ikke stadig vil ødelegge, og så de ikke utrydder min sønn.» Han svarte: «Så sant Herren lever, skal ikke et hår av din sønn falle til jorden.»

    12Da sa kvinnen: «La din tjenestekvinne få tale et ord til min herre kongen.» Han sa: «Tal!»

    13Kvinnen sa: «Hvorfor har du da tenkt slik mot Guds folk? Når kongen taler dette ordet, gjør han seg selv skyldig ved at han ikke henter hjem sin forviste.»

  • 72%

    18Kongen svarte og sa til kvinnen: «Skjul ikke for meg det jeg spør deg om!» Kvinnen sa: «Tal, min herre konge!»

    19Kongen sa: «Er Joabs hånd med deg i alt dette?» Kvinnen svarte: «Så sant du lever, min herre konge, ingen kan bøye til høyre eller venstre fra noe av det min herre kongen har sagt. Det var din tjener Joab som befalte meg; det var han som la alle disse ordene i din tjenestekvinnes munn.»

  • 2Hva, min sønn? Hva, sønn av mitt morsliv? Hva, sønn av mine løfter?

  • 71%

    5Akkurat mens han fortalte kongen hvordan han hadde vekket en død til live, kom kvinnen som han hadde vekket sønnen hennes til live, og ropte til kongen om huset og marken sin. Da sa Gehasi: Min herre konge, dette er kvinnen, og dette er sønnen hennes som Elisja vekket til live.

    6Kongen spurte kvinnen, og hun fortalte ham alt. Da satte kongen over henne en hoffmann og sa: Gi henne tilbake alt som er hennes, og all avkastningen av marken fra den dagen hun forlot landet og fram til nå.

  • 71%

    2Joab sendte bud til Tekoa, hentet derfra en klok kvinne og sa til henne: «Sørg nå og ta på deg sørgeklær, og salve deg ikke med olje! Vær som en kvinne som i mange dager har sørget over en død.»

    3«Så skal du gå til kongen og tale til ham slik.» Joab la ordene i hennes munn.

  • 23Elia tok gutten, bar ham ned fra loftskammeret til huset og ga ham til moren. Elia sa: Se, sønnen din lever.

  • 70%

    17En tid etter hendte det at sønnen til kvinnen, husets frue, ble syk. Sykdommen hans ble så alvorlig at han til sist ikke pustet mer.

    18Da sa hun til Elia: Hva har jeg med deg å gjøre, Guds mann? Er du kommet til meg for å minne om min skyld og la min sønn dø?

    19Han sa til henne: Gi meg sønnen din! Han tok ham ut av fanget hennes, bar ham opp i loftskammeret der han bodde, og la ham på sengen sin.

    20Så ropte han til Herren og sa: Herre, min Gud, vil du også gjøre ondt mot enken som jeg bor hos, så du lar sønnen hennes dø?

  • 30Guttens mor sa: "Så sant Herren lever og så sant du selv lever, jeg forlater deg ikke." Da sto han opp og fulgte etter henne.

  • 2Menneske, det var to kvinner, døtre av én mor.

  • 16Han sa: Når dere hjelper de hebraiske kvinnene å føde og ser etter på fødestolen, hvis det er en sønn, skal dere drepe ham; er det en datter, skal hun få leve.

  • 15Jeg så alle de levende som ferdes under solen, sammen med den andre, den unge, som skal tre i hans sted.

  • 1En kvinne blant profetdisiplenes koner ropte til Elisja: "Din tjener, min mann, er død. Du vet jo at din tjener fryktet Herren. Nå kommer kreditoren for å ta mine to sønner som slaver."

  • 16For kongen vil høre og berge sin tjenestekvinne fra hånden til den mannen som vil utrydde meg og min sønn sammen fra Guds arv.

  • 37Kongen døde og ble ført til Samaria, og de begravde ham der i Samaria.

  • 15Når en mann har to hustruer, den ene elsket og den andre hatet, og både den elskede og den hatete føder ham sønner, og den førstefødte er sønn av den hatete,

  • 39Da kongen gikk forbi, ropte han til kongen og sa: "Din tjener gikk ut midt i kampen. Da kom en mann som hadde svingt av, og førte en mann til meg og sa: ‘Vokt denne mannen! Blir han borte, skal ditt liv svare for hans liv, ellers skal du veie opp en talent sølv.’"

  • 13Gå inn til kong David og si: «Min herre konge, har ikke du sverget for din tjenestekvinne: Din sønn Salomo skal være konge etter meg, og han skal sitte på min trone? Hvorfor er da Adonja blitt konge?»

  • 18Da kalte farao jordmødrene til seg og sa til dem: Hvorfor har dere gjort dette og latt guttene leve?

  • 17Hun sa til ham: «Min herre, du har sverget ved Herren din Gud til din tjenestekvinne: Din sønn Salomo skal bli konge etter meg, og han skal sitte på min trone.»

  • 22Kong Salomo svarte sin mor: «Hvorfor ber du om Abisjag, sjunamittinnen, til Adonja? Be heller om kongedømmet for ham—han er jo min eldre bror—ja, for ham og for presten Ebjatar og for Joab, Serujas sønn!»