1 Krønikebok 4:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Jabez var æret fremfor sine Brødre, og hans Moder kaldte hans Navn Jabez; thi hun sagde: Fordi jeg fødte ham med Smerte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 34:19 : 19 Og den unge Karl tøvede ikke at gjøre denne Gjerning, thi han havde Lyst til Jakobs Datter; og han var æret fremfor alt sin Faders Huus.
  • 1 Mos 35:18 : 18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin.
  • 1 Sam 4:21 : 21 Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.
  • 1 Krøn 7:23 : 23 Siden gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Bria, thi hun havde været i Ulykke i hans Huus.
  • Jes 43:4 : 4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.
  • Apg 17:11 : 11 Men disse vare ædlere end de i Thessalonica, de annammede Ordet med al Redebonhed og randsagede dagligen i Skrifterne, om disse Ting havde sig saaledes.
  • 1 Mos 3:16 : 16 (Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    10Og Jabez kaldte paa Israels Gud og sagde: Dersom du velsigner mig og forøger mit Landemærke, og din Haand bliver med mig, og du gjør (det saa), at det Onde ikke smerter mig, (da vil jeg prise dig); og Gud lod komme (det, han) begjærede.

    11Og Chelub, Suhas Broder, avlede Mehir; han er Esthons Fader.

  • 8Og Koz avlede Anub og Hazzobeba og Aharhels, Harums Søns, Slægter.

  • 3Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.

  • 17Og Naboerskerne kaldte ham med Navn, sigende: Noomi er født en Søn; ja de kaldte hans Navn Obed, han var Fader til Isai, (som var) Davids Fader.

  • 27Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

  • 65%

    14Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.

    15Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.

  • 65%

    22og Ebal og Abimael og Scheba,

    23og Ophir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.

  • 35Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.

  • 20Og Joktan avlede Almodad og Saleph og Hazarmaveth og Jarah,

  • 22Og Obed avlede Isai, og Isai avlede David,

  • 29Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez.

  • 64%

    1Og Jephthah, den Gileaditer, var vældig til Strid, men han var en Horqvindes Søn, og Gilead havde avlet Jephthah.

    2Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, da udstødte de Jephthah og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Huus, thi du er en anden Qvindes Søn.

  • 10Vee mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, mod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg haver ikke sat paa Aager, og de have ikke sat paa Aager hos mig, dog forbander Enhver mig.

  • 25Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.

  • 10Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.

  • 21Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.

  • 24Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun.

  • 55Og de Skriveres Slægt, som boede i Jabes, vare de Tireathiter, Simeathiter, Suchathiter; de ere de Keniter, som ere komne af Hamath, (som var) Rechabs Huses Fader.

  • 9nemlig han avlede af Hodes, sin Hustru: Jobab og Zibja og Mesa og Malcham,

  • 9han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!

  • 27Thi der er skrevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden.

  • 6Og hans Fader vilde ikke bedrøve ham i sine Dage, at han maatte have sagt: Hvorfor gjør du saaledes? og han var ogsaa saare deilig af Skikkelse, og (hans Moder) havde født ham (næst) efter Absalom.

  • 23Siden gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Bria, thi hun havde været i Ulykke i hans Huus.

  • 3Og David gik derfra til Mizpe i Moab, og sagde til de Moabiters Konge: Kjære, lad min Fader og min Moder gaae ud hos eder, indtil jeg fornemmer, hvad Gud vil gjøre med mig.

  • 2Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre.

  • 60Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.

  • 17at man ikke dræbte mig fra (Moders) Liv, eller at min Moder (ikke) blev min Grav, og hendes Liv (ikke) frugtsommeligt evindeligen!

  • 14Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.

  • 22Og Jokim og de Mænd af Coseba og Joas og Saraph, de, som herskede i Moab, og Jasubi-Lehem; men (disse) ere de gamle Ting.

  • 29Og han kaldte hans Navn Noe og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbeide paa Jorden, hvilken Herren haver forbandet.