1 Krønikebok 4:10

Original Norsk Bibel 1866

Og Jabez kaldte paa Israels Gud og sagde: Dersom du velsigner mig og forøger mit Landemærke, og din Haand bliver med mig, og du gjør (det saa), at det Onde ikke smerter mig, (da vil jeg prise dig); og Gud lod komme (det, han) begjærede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 7:7-9 : 7 Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades; 8 thi hver den, som beder, han faaer, og den, som leder, han finder, og den, som banker, ham skal oplades. 9 Eller hvilket Menneske er der af eder, som, ifald hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Steen? 10 Og dersom han beder ham om en Fisk, vil give ham en Slange? 11 Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
  • Joh 10:28 : 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
  • Sal 116:1-4 : 1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer. 2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage. 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
  • Sal 119:173 : 173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
  • 2 Tim 4:18 : 18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • Ordsp 10:22 : 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
  • Sal 55:16 : 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
  • Sal 65:2 : 2 Gud, man lover dig i det Stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
  • Sal 66:19-20 : 19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst. 20 Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
  • Sal 72:17 : 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
  • Sal 99:6 : 6 Mose og Aron vare iblandt hans Præster, og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn; de raabte til Herren, og han, han bønhørte dem.
  • Jos 17:14-18 : 14 Og Josephs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig (ikkun) een Lod og een Part til Arv? jeg er dog et stort Folk, eftersom Herren haver velsignet mig hidindtil. 15 Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op for dig i Skoven, og hug dig der (et Stykke) af i Pheresiternes og Kjæmpernes Land, efterdi Ephraims Bjerg er dig (for) trangt. 16 Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal. 17 Og Josva sagde til Josephs Huus, til Ephraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du haver stor Styrke, du skal ikke have een Lod (aleneste). 18 Thi Bjerget skal høre dig til, (og) fordi det er en Skov, da skal du hugge den af, og dens Udgange skulle høre dig til; thi du skal fordrive Cananiten, enddog han haver Jernvogne, (og) enddog han er stærk.
  • Rom 10:12-14 : 12 Thi der er ikke Forskjel paa Jøde eller Græker; thi den Samme er Alles Herre, han, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham. 13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig. 14 Hvorledes skulle de da paakalde den, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de troe paa den, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker?
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • Ef 3:20 : 20 Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,
  • Sal 21:4 : 4 Thi du forekommer ham med Velsignelser af det Gode, du sætter en Krone af (fiint) Guld paa hans Hoved.
  • Sal 51:8 : 8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
  • Jes 41:10 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
  • Jes 41:17 : 17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
  • Jer 33:3 : 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.
  • 1 Kor 1:2 : 2 til Guds Menighed, som er i Corinth, de i Christo Jesu Helligede, de kaldte Hellige, tilligemed alle dem, som paakalde vor Herres Jesu Christi Navn paa hvert Sted, baade deres og vort:
  • Dom 1:27-36 : 27 Og Manasse fordrev ikke (Indbyggerne) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), eller i Thaanach og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Dor og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Jibleam og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Megiddo og dens tilhørende (Stæder); og Cananiten boede rolig i det samme Land. 28 Og det skede, der Israel blev stærk, da gjorde han Cananiten skatskyldig; men han fordrev ham ikke aldeles. 29 Og Ephraim fordrev ikke Cananiten, som boede i Geser; men Cananiten boede midt iblandt dem i Geser. 30 Sebulon fordrev ikke de Indbyggere i Kitron eller de Indbyggere i Nahalol; men Cananiten boede midt iblandt dem, og vare skatskyldige. 31 Aser fordrev ikke de Indbyggere i Akko eller de Indbyggere i Zidon og Ahlab og Achsib og Helba og Aphik og Rehob. 32 Og Aseriten boede iblandt Cananiten, som boede i Landet; thi han fordrev ham ikke. 33 Naphthali fordrev ikke de Indbyggere i Beth-Semes eller de Indbyggere i Beth-Anath, men boede midt iblandt Cananiterne, som boede i Landet; men de Indbyggere i Beth-Semes og Beth-Anath bleve dem skatskyldige. 34 Og Amoriterne tvang Dans Børn, paa Bjerget; thi de tilstedede dem ikke at komme ned i Dalen. 35 Og Amoriterne boede rolig i Har-Heres, i Ajalon og i Saalbim; dog var Josephs Huses Haand (dem) svar, og de bleve skatskyldige. 36 Og Amoriternes Landemærke var fra Opgangen til Akrabbim, fra Klippen og derover.
  • 1 Sam 1:17 : 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.
  • 1 Kong 3:7-9 : 7 Og nu, Herre min Gud! du, du haver gjort din Tjener til Konge i min Faders Davids Sted, men jeg er en liden Dreng, jeg veed ikke at gaae ud eller gaae ind. 8 Og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du haver udvalgt, (som er) saa stort et Folk, der ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld. 9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk? 10 Og det Ord var godt for Herrens Øine, at Salomo begjærede denne Ting. 11 Og Gud sagde til ham: Efterdi du haver begjæret denne Ting, og haver ikke begjæret dig et langt Liv, og haver ikke begjæret dig Rigdom, haver og ikke begjæret dine Fjenders Liv, men haver begjæret dig Forstand til at høre Dom, 12 see, saa haver jeg gjort efter dit Ord, see, jeg haver givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke haver været (Nogen) som du før dig, ei heller skal opstaae efter dig (Nogen) som du. 13 Og jeg haver endog givet dig det, som du ikke haver begjæret, (nemlig) baade Rigdom og Ære, saa at der haver ikke været Nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
  • 1 Krøn 16:8 : 8 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
  • Job 22:27-28 : 27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter. 28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
  • 1 Mos 12:2 : 2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.
  • 1 Mos 12:8 : 8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.
  • 1 Mos 32:26 : 26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.
  • 1 Mos 32:28 : 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
  • 1 Mos 33:20 : 20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
  • 1 Mos 48:16 : 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
  • Ordsp 30:8 : 8 Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød.
  • 2 Kor 2:1-7 : 1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde atter komme til eder i Bedrøvelse. 2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvo er da den, som gjør mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig? 3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders. 4 Thi i megen Kummer og med et beklemt Hjerte skrev jeg eder til under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men paa det I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til eder. 5 Men dersom Nogen haver bedrøvet, haver han ikke bedrøvet mig, men tildeels — at jeg ikke skal være for haard — eder alle. 6 Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet); 7 saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.
  • Rom 12:9 : 9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
  • Rom 16:19 : 19 Thi eders Lydighed er bleven Alle bekjendt; derfor glæder jeg mig over eder; men jeg vil, at I skulle være vise til det Gode, men eenfoldige til det Onde.
  • Joh 21:17 : 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
  • Apg 3:26 : 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
  • Matt 6:13 : 13 og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
  • Sal 51:12 : 12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
  • Matt 26:75 : 75 Og Peder kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.
  • Luk 19:42 : 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Og Jabez var æret fremfor sine Brødre, og hans Moder kaldte hans Navn Jabez; thi hun sagde: Fordi jeg fødte ham med Smerte.

  • 27 Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

  • 65%

    10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.

    11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?

  • 6 Og nu Kjære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaskee jeg kunde slaae det og uddrive det af Landet; thi jeg veed, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet.

  • 8 Gid min Begjæring maatte komme, og Gud vilde give (mig) mit Haab,

  • 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 8 Og dersom Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver svoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre,

  • 23 Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:

  • 8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 4 Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

  • 11 Herren, eders Fædres Gud, lægge til eder, som I ere, tusinde Gange Flere, og velsigne eder, som han haver sagt eder!

  • 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

  • 11 Da sagde Gud til Salomo: Efterdi at dette var i dit Hjerte, og du haver ikke begjæret Rigdom, Gods og Ære, eller deres Liv, som hade dig, og haver end ikke begjæret et langt Liv, men begjæret dig Viisdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg haver gjort dig til Konge,

  • 4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.

  • 29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.

  • 36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,

  • 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt:

  • 25 Kjære, lad mig fare over, og lad mig see det gode Land, som er der over Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.

  • 4 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.

  • 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.

  • 32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

  • 7 I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.

  • 62%

    3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.

    4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand,

  • 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.

  • 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

  • 4 Men Joahas bad ydmygeligen til Herrens Ansigt, og Herren hørte ham, thi han saae til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem.