1 Korinterbrev 7:31
og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.
og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;
30 og de, der græde, som de, der ikke græde; og de sig glæde, som de, der ikke glæde sig; og de, der kjøbe, som de, der ikke beholde;
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
32 Men jeg vil, at I skulle være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
33 men den, der haver giftet sig, haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
35 Men dette siger jeg til eders egen Nytte; ikke at jeg vil kaste en Snare om eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.
7 thi vi have Intet bragt med til Verden, det er da aabenbart, at vi ei heller kunne bringe Noget ud derfra;
8 men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse
2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
10 og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
19 Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.
11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
14 Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
31 Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
26 Jeg mener altsaa, at dette er godt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.
13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,
14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
4 I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.
6 Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
34 Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
15 Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
8 Men jeg siger til de Ugifte og til Enker, at det er dem godt, om de blive (ugifte), som og jeg er.
7 Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;
31 Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.
24 I den Stand, Brødre! hvori Enhver er bleven kaldet, i den blive han hos Gud.