1 Samuelsbok 19:13
Og Michal tog Billeder og lagde i Sengen, og lagde et Gjedeskind paa Hovedet deraf, og bedækkede det med et Klæde.
Og Michal tog Billeder og lagde i Sengen, og lagde et Gjedeskind paa Hovedet deraf, og bedækkede det med et Klæde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg.
15 Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
16 Og Budene kom, og see, Billederne (laae) i Sengen, og Gjedeskindet ved Hovedet deraf.
17 Da sagde Saul til Michal: Hvorfor bedrog du mig saa, og lod min Fjende fare, at han undkom? og Michal sagde til Saul: Han, han sagde til mig: Lad mig gaae, hvorfor skulde jeg slaae dig ihjel?
18 Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama, og gav ham alt det tilkjende, som Saul havde gjort ham; og han, han og Samuel, gik hen, og de bleve i Najoth.
10 Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.
11 Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.
12 Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.
20 Der David kom tilbage til at velsigne sit Huus, da gik Michal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge idag, som blottede sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øine, ligesom en af løse (Folk) ubluelig blotter sig!
21 Da sagde David til Michal: (Det gjorde jeg) for Herrens Ansigt, som mig udvalgte fremfor din Fader og fremfor alt hans Huus, saa han befoel mig at være en Fyrste over Herrens Folk, over Israel; og jeg vil lege for Herrens Ansigt.
29 Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom ind til Davids Stad, da saae Michal, Sauls Datter, ud af Vinduet, og hun saae Kong David springe og lege, og hun foragtede ham i sit Hjerte.
14 Og David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, sigende: Giv (mig) min Hustru Michal, som jeg trolovede mig for hundrede af Philisternes Forhuder.
15 Og Isboseth sendte hen og tog hende fra Manden, fra Paltiel, Lais Søn.
16 Og det skede, der Herrens Ark kom i Davids Stad, da saae Michal, Sauls Datter, ud igjennem Vinduet og saae Kong David springe med (al) Styrke for Herrens Ansigt, og hun foragtede ham i sit Hjerte.
18 Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?
2 Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk.
3 Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
20 Men Michal, Sauls Datter, elskede David, og de gave Saul det tilkjende, og den Sag var ret for hans Øine.
21 Og Saul sagde: Jeg vil give ham hende, og hun skal vorde ham til en Snare, og Philisternes Haand skal være over ham; da sagde Saul til David: Du skal idag ved (den anden af) Tvende blive min Svoger.
54 Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.
27 Da gjorde David sig rede og drog hen, han og hans Mænd, og slog iblandt Philisterne to hundrede Mænd, og David fremførte deres Forhuder, og de opfyldte Kongen (Tallet) med dem, at han skulde blive Kongens Svoger; saa gav Saul ham Michal, sin Datter, til Hustru.
28 Og Saul saae og vidste, at Herren var med David, og Michal, Sauls Datter, elskede ham.
1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.
23 Men Michal, Sauls Datter, hun fik ikke (noget) Barn indtil hendes Dødsdag.
31 Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.
20 Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.
34 Men Rachel havde taget de Afguders Billeder og lagde dem i en Kameels Strøelse og sad paa dem; og Laban randsagede hele Paulunet og fandt dem ikke.
12 Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgjærde, og de gik bort; og der var Ingen, som saae det, og Ingen, som vidste det, og Ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen; thi der var falden en dyb Søvn af Herren paa dem.
13 Der David var kommen over paa hiin Side, da stod han paa Bjergets Top langt fra; der var meget Rum imellem dem.
16 Og David søgte Gud for Drengen, og David fastede meget og gik ind og blev Natten over, og laae paa Jorden.
4 Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.
5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
9 Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
10 Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.
11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.
19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham.
19 Og Qvinden tog og bredte et Klæde over Hullet af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig.
44 Men Saul havde givet Michal, sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var af Gallim.
21 Og de forlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op.
16 Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem.
7 Saa kom David og Abisai til Folket om Natten, og see, Saul laae og sov i Vognborgen, og hans Spyd var trykket i Jorden ved hans Hovedgjærde, og Abner og Folket laae omkring ham.
41 Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten;
49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
39 Og David ombandt hans Sværd over sine Klæder og begyndte at gaae, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaae i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
40 Og han tog sin Kjep i sin Haand, og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand; og han kom frem til Philisteren.
10 Og de lagde hans Vaaben i deres Guds Huus, og fæstede hans Hovedpande paa Dagons Huus.
7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.