1 Samuelsbok 21:13
Derfor forvendte han sin Sands for deres Øine og lod, som han var gal under deres Hænder, og tegnede paa Portens Døre, og lod sin Fraade skyde ned paa sit Skjæg.
Derfor forvendte han sin Sands for deres Øine og lod, som han var gal under deres Hænder, og tegnede paa Portens Døre, og lod sin Fraade skyde ned paa sit Skjæg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Da sagde Achis til sine Tjenere: See, I see, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig?
15Mon jeg fattes Gale, at I førte denne hid at være gal for mig? skulde denne komme i mit Huus?
10Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.
11Og Achis Tjenere sagde til ham: Er denne ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dandsen og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde?
12Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.
11Og David lod ikke en Mand eller Qvinde leve, at føre (dem) til Gath, fordi han sagde: At de ikke skulle forkynde (Noget) imod os, sigende: Saaledes gjorde David; og saaledes var hans Viis alle de Dage, som han boede i Philisternes Land.
12Derfor troede Achis David og sagde: Han haver aldeles gjort sig stinkende for sit Folk, for Israel, derfor skal han være min Tjener evindelig.
14Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.
15Og der Saul saae, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.
1Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.
2Da gjorde David sig rede og gik over, han og sex hundrede Mænd, som vare med ham, til Achis, Maochs Søn, Kongen i Gath.
30Og han vendte sig omkring fra ham hen til en Anden, og sagde efter samme Viis; og Folket gav ham Svar igjen efter forrige Viis.
31Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.
30Og Philisternes Høvedsmænd droge ud, og det skede, naar de droge ud, da handlede David klogere end alle Sauls Tjenere, og hans Navn var saare høit agtet.
13Saa gik David og hans Mænd paa Veien; men Simei gik paa Siden af Bjerget tvært over for ham flux frem og bandede og slog med Stene tvært over for ham, og støvede med Støvet.
5Og (Nogle) gik og gave David tilkjende om de Mænd; da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage.
4Da tog Hanon Davids Tjenere og lod rage Halvdelen af deres Skjæg, og afskar Halvdelen af deres Klæder indtil deres Artse, og lod dem fare.
5Der de gave David det tilkjende, da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage.
3Da sagde Philisternes Fyrster: Hvad skulle disse Ebræer? Og Achis sagde til Philisternes Fyrster: Er ikke det David, Sauls, Israels Konges, Tjener, som nu har været hos mig disse Dage, ja disse Aar? og jeg har ikke fundet Noget med ham siden den Tid, han er falden (til mig), indtil denne Dag.
4Men Philisternes Fyrster bleve vrede paa ham, og Philisternes Fyrster sagde til ham: Lad den Mand vende tilbage, at han vender tilbage til sit Sted, hvor du haver beskikket ham, og han skal ikke drage ned med os i Krigen, at han ikke skal blive os en Modstander i Krigen; thi hvormed kunde denne gjøre sig selv behagelig hos sin Herre? mon ikke med disse Mænds Hoveder?
37Og han fandt en anden Mand og sagde: Kjære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede (ham).
38Da gik Propheten og stod for Kongen paa Veien, og forvendte sig med et Klæde over sine Øine.
1Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.
4Og det blev Saul tilkjendegivet, at David var flyet til Gath; da blev han ikke ydermere ved at søge efter ham.
2Og det skede paa den tredie Dag, see, da kom en Mand fra Leiren fra Saul, og hans Klæder vare revne, og Jord paa hans Hoved; og det skede, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøiede sig.
10Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.
5Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede.
35Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.
8Og David fik sine Mænd skilt (fra ham) med Ord, og tilstedede dem ikke at staae op imod Saul; og Saul stod op af Hulen og gik paa Veien.
9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
5Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
11Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke David, (saa det skal gaae) i Væggen; men David vendte sig to Gange omkring fra hans Ansigt.
18Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.
1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?
3Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
23Og der han talede med dem, see, da kom Kjæmpen, hvis Navn var Goliath, den Philister af Gath, op af Philisternes Slagordener, og talede efter samme Viis; og David hørte det.
24Men hver Mand af Israel, naar de saae Manden, da flyede de for ham og frygtede saare.
31Og der det blev David tilkjendegivet og sagt: Achitophel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre! Kjære, gjør Achitophels Raad til Daarlighed.
39Og det skede, der tre Aar vare tilende, at to af Simei Tjenere flyede til Achis, Maachas Søn, Kongen i Gath; og man gav Simei det tilkjende, sigende: See, dine Tjenere ere i Gath.
7Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger.
9Og det skede, der han vendte sin Skulder at gaae fra Samuel, da omvendte Gud hans (Hjerte) til et andet Hjerte; og alle disse Tegn kom paa den samme Dag.
11Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
14Og en ung Karl af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, tilkjende og sagde: See, David sendte Bud fra Ørken at velsigne vor Herre, men han foer paa dem.
20Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.
23Men der de skrege og kastede Klæderne fra sig, og kastede Støv i Luften,
6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
24Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.
21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
42Der Philisteren saae op og saae David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødagtig og deilig af Udseende.