1 Tessalonikerbrev 5:19
Udslukker ikke Aanden.
Udslukker ikke Aanden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Foragter ikke Prophetier.
21Prøver Alt, beholder det Gode.
22Skyer det Onde under alle Skikkelser.
15Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
16Værer altid glade.
17Beder uden Afladelse.
18Frembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christo Jesu til eder.
17Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
18Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
19og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter;
20og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn;
39Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
30og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
16Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
17Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
18Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
19Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.
20Men I, I Elskelige! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder udi den Hellig-Aand;
8Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
6Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
26Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
27giver ikke heller Djævelen Rum.
6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
25Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
1Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
9— thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —
10saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
11Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
19Og du skal ikke stjæle.
1Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
5ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
4Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
1Men om de Tider og den Stund, Brødre! have I ikke behov at eder tilskrives;
11værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
5Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
21I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
3og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
12Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
19men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg og kan undervise Andre, end ti tusinde Ord med et (fremmed) Tungemaal.
9Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
14Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
22Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
5Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
4og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
13hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
20Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.