1 Tessalonikerne 5:19
Udslukker ikke Aanden.
Udslukker ikke Aanden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Foragter ikke Prophetier.
21 Prøver Alt, beholder det Gode.
22 Skyer det Onde under alle Skikkelser.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
16 Værer altid glade.
17 Beder uden Afladelse.
18 Frembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christo Jesu til eder.
17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
19 og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter;
20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn;
39 Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
30 og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
16 Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
17 Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
18 Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
19 Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.
20 Men I, I Elskelige! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder udi den Hellig-Aand;
8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
27 giver ikke heller Djævelen Rum.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
25 Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
1 Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
9 — thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —
10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
19 Og du skal ikke stjæle.
1 Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
1 Men om de Tider og den Stund, Brødre! have I ikke behov at eder tilskrives;
11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
12 Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
19 men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg og kan undervise Andre, end ti tusinde Ord med et (fremmed) Tungemaal.
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
14 Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
22 Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
5 Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.