1 Tessalonikerbrev 5:20
Foragter ikke Prophetier.
Foragter ikke Prophetier.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Udslukker ikke Aanden.
21Prøver Alt, beholder det Gode.
22Skyer det Onde under alle Skikkelser.
39Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
40Alt skee sømmeligen og med Orden.
20vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv.
40Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
8Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
1Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
5Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf.
29Men af Propheter tale to eller tre, og de Andre bedømme (det).
30Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
31Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32Og Propheters Aander ere Propheter underdanige.
10saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
11Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
14Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
6(De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
19Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
20Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
15Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
22Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
24Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle,
1I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.
9Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
10Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
3Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
17Beder uden Afladelse.
22Derfor ere de (fremmede) Tungemaal til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men Prophetien (er et Tegn), ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.
1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
13Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
7Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimot, øv dig selv til Gudfrygtighed.
10som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
5og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
10Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.
24og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
16Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
13ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
6Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
20O Timotheus! bevar det, som er dig betroet, og fly den vanhellige løse Snak og de Tvistigheder, (som komme) af den falskeligen saa kaldte Kundskab,
11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.