1 Tessalonikerne 5:20
Foragter ikke Prophetier.
Foragter ikke Prophetier.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Udslukker ikke Aanden.
21 Prøver Alt, beholder det Gode.
22 Skyer det Onde under alle Skikkelser.
39 Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
40 Alt skee sømmeligen og med Orden.
20 vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv.
40 Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
1 Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
5 Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf.
29 Men af Propheter tale to eller tre, og de Andre bedømme (det).
30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
31 Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32 Og Propheters Aander ere Propheter underdanige.
10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
14 Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
19 Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
20 Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
15 Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
22 Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
24 Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle,
1 I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
10 Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
3 Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
17 Beder uden Afladelse.
22 Derfor ere de (fremmede) Tungemaal til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men Prophetien (er et Tegn), ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
7 Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimot, øv dig selv til Gudfrygtighed.
10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
17 Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
13 ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
6 Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
20 O Timotheus! bevar det, som er dig betroet, og fly den vanhellige løse Snak og de Tvistigheder, (som komme) af den falskeligen saa kaldte Kundskab,
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.