2 Korinterbrev 1:17

Original Norsk Bibel 1866

Haver jeg derfor vel viist Letsindighed, der jeg besluttede dette? eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kjødet, saa at hos mig er (først) Ja, Ja, og (siden) Nei, Nei?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 10:2-3 : 2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet. 3 Thi idet vi omgaaes i Kjødet, stride vi ikke efter Kjødet,
  • Matt 5:37 : 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.
  • Joh 8:15 : 15 I dømme efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • 2 Kor 1:18-20 : 18 Men Gud er trofast, (han veed,) at vor Tale til eder var ikke Ja og Nei. 19 Thi Guds Søn, Jesus Christus, som er prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, var ikke Ja og Nei, men i ham var Ja, 20 — thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen — Gud til Ære formedelst os.
  • Gal 1:16 : 16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,
  • Gal 2:2 : 2 Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.
  • 1 Tess 2:18 : 18 Derfor have vi villet komme til eder — nemlig jeg Paulus — een Gang, ja to Gange, men Satanas haver forhindret os.
  • Jak 5:12 : 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
  • Dom 9:4 : 4 Og de gave ham halvfjerdsindstyve (Sekel) Sølv af Baal-Beriths Huus, og Abimelech leiede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.
  • Jer 23:32 : 32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.
  • Sef 3:4 : 4 Dens Propheter ere letfærdige, troløse Mænd, dens Præster vanhellige Helligdommen, forvende Loven fortrædeligen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    18 Men Gud er trofast, (han veed,) at vor Tale til eder var ikke Ja og Nei.

    19 Thi Guds Søn, Jesus Christus, som er prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, var ikke Ja og Nei, men i ham var Ja,

    20 — thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen — Gud til Ære formedelst os.

  • 77%

    15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;

    16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde atter komme til eder i Bedrøvelse.

  • 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.

  • 71%

    16 Men lad saa være, at jeg ikke haver besværet eder; men (maaskee) var jeg trædsk og tog eder med List?

    17 Haver jeg skuffet eder ved Nogen af dem, jeg sendte til eder?

    18 Jeg opmuntrede Titus og sendte hiin Broder med. Haver Titus forfordelet eder i nogen Ting? Have vi ikke vandret i den samme Aand og i de samme Fodspor?

  • 9 thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.

  • 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.

  • 12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

  • 6 Men jeg bliver maaskee (nogen Tid) hos eder eller opholder mig endog Vinteren over, paa det I kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.

  • 69%

    4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

    5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.

  • 14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.

  • 2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.

  • 69%

    10 Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.

    11 Men fuldender nu og at gjøre det, at, ligesom der var Redebonhed til at ville, saaledes og Fuldbyrdelsen maa blive efter Evne.

  • 10 Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.

  • 20 dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,

  • 15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.

  • 9 Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.

  • 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.

  • 10 altid begjærende i mine Bønner, at jeg dog engang maatte faae Held til, efter Guds Villie, at komme til eder;

  • 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

  • 20 Hvad jeg skriver eder, see, (det vidner jeg) for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.

  • 3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.

  • 1 Jeg siger Sandhed i Christo, jeg lyver ikke, —min Samvittighed vidner med mig i den Hellig-Aand —

  • 8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

  • 16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

  • 18 Hvad da? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.

  • 10 Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.

  • 21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.

  • 11 da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.

  • 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.

  • 10 kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og haver beflittet mig paa at gjøre.

  • 4 endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.

  • 15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.

  • 13 Men jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg haver ofte sat mig for at komme til eder, — men jeg er hidindtil bleven forhindret — paa det at jeg maatte have nogen Frugt ogsaa iblandt eder, ligesom og iblandt de andre Hedninger.

  • 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.

  • 7 Eller gjorde jeg Synd, der jeg fornedrede mig selv, paa det I skulde ophøies, da jeg for Intet forkyndte eder det Guds Evangelium?

  • 21 I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.

  • 6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.

  • 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

  • 11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.

  • 11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.