2 Kongebok 23:25
Og der var ingen Konge som han før ham, der vendte sig om til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue, efter al Mose Lov, og der opstod ei Nogen efter ham som han.
Og der var ingen Konge som han før ham, der vendte sig om til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue, efter al Mose Lov, og der opstod ei Nogen efter ham som han.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.
6Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
18Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
30Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus.
31Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
32Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
33Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
23Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
14Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
26Men det Øvrige af Josias Handeler og hans Miskundheder, efter som skrevet er i Herrens Lov,
27ja hans Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog.
20Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
26Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Grumhed, som hans Vrede var optændt med mod Juda for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.
20Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.
21Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
22Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
23Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.
24Ogsaa Spaaqvinderne og Tegnsudlæggerne og Billederne og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve seede i Judæ Land og i Jerusalem, borttog Josias for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bogen, hvilken Hilkia, Præsten, fandt i Herrens Huus.
3Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
4Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
10Men der opstod ikke en Prophet ydermere i Israel som Mose, hvilken Herren kjendte Ansigt til Ansigt;
28Men det Øvrige af Josias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
61og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
43Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
2Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus.
3Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt.
6Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
12see, saa haver jeg gjort efter dit Ord, see, jeg haver givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke haver været (Nogen) som du før dig, ei heller skal opstaae efter dig (Nogen) som du.
25Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
3Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
26Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
14Og der var ingen Dag som denne, (hverken) før den eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel.
6Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
22Thi der var ikke holdt som denne Paaske fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og i alle Israels Kongers og Judæ Kongers Dage.
25Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham.
32Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
33Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.
2Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
3Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
3Og han gjorde ret for Herrens Øine, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.
20at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.
19Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.
5Aleneste holder (det) saare (flitteligen) at gjøre det Bud og Loven, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud, og at vandre i alle hans Veie, og at holde hans Bud, og at hænge ved ham, og at tjene ham i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
3Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde.
16Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord.