Apostlenes gjerninger 26:7

Original Norsk Bibel 1866

hvilken vore tolv Stammer haabe at opnaae, idet de tjene Gud uafladeligen Nat og Dag; og for dette Haabs Skyld, Kong Agrippa! anklages jeg af Jøderne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jak 1:1 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.
  • Luk 22:30 : 30 at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
  • Apg 26:2 : 2 Angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa! agter jeg mig selv lykkelig, at jeg idag skal forsvare mig for dig;
  • Fil 3:11 : 11 om jeg dog kunde naae til de Dødes Opstandelse.
  • 1 Tess 3:10 : 10 idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see eders Ansigt og raade Bod paa eders Troes Mangler?
  • 1 Tim 5:5 : 5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;
  • Esra 6:17 : 17 Og de offrede til dette Guds Huses Indvielse hundrede Øxne, to hundrede Vædere, fire hundrede Lam, og Gjedebukke til Syndoffere for al Israel, tolv efter Israels Stammers Tal.
  • Matt 19:28 : 28 Men Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at I, som have efterfulgt mig, I skulle udi Gjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Throne, ogsaa sidde paa tolv Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
  • Luk 2:25 : 25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
  • Luk 2:36-38 : 36 Og der var en Prophetinde, Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme, hun var meget gammel og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand; 37 og hun var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag. 38 Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
  • Luk 7:19-20 : 19 og sendte dem til Jesum og lod sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden? 20 Men der Mændene kom til ham, sagde de: Johannes den Døber haver sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden?
  • Esra 8:35 : 35 Og de Folk, som havde været bortførte, de, som vare komne af Fængslet, offrede Israels Gud Brændoffere, tolv Stude for al Israel, sex og halvfemsindstyve Vædere, syv og halvfjerdsindetyve Lam, tolv Bukke til Syndoffer, Altsammen til Brændoffer for Herren.
  • Sal 134:1-2 : 1 En Sang paa Trapperne. See, lover Herren, alle Herrens Tjenere, som staae om Nætterne i Herrens Huus! 2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
  • Sal 135:2 : 2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
  • Apg 20:31 : 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
  • Åp 7:4-8 : 4 Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer: 5 Af Judæ Stamme tolv tusinde Beseglede, af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede, af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede, 6 af Asers Stamme tolv tusinde Beseglede, af Naphthalis Stamme tolv tusinde Beseglede, af Manasse Stamme tolv tusinde Beseglede, 7 af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Levi Stamme tolv tusinde Beseglede, af Isaschars Stamme tolv tusinde Beseglede, 8 af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede, af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    2 Angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa! agter jeg mig selv lykkelig, at jeg idag skal forsvare mig for dig;

    3 allermeest fordi du haver Kundskab om alle Jødernes Skikke og Spørgsmaal. Derfor beder jeg dig, at du vil taalmodigen høre mig.

    4 Mit Levnet altsaa fra Ungdom af, hvorledes det haver været fra Begyndelsen iblandt mit Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne,

    5 hvilke have kjendt mig tilforn fra det første af, — dersom de ville vidne — at jeg haver levet som en Pharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse.

    6 Og nu staaer jeg og dømmes for Haabet til den Forjættelse, som er given af Gud til Fædrene,

  • 74%

    19 men der Jøderne talede derimod, nødtes jeg til at indskyde min Sag for Keiseren, dog ikke som den, der havde Noget at anklage mit Folk for.

    20 For denne Sags Skyld lod jeg eder kalde hid, at see og tale med eder; thi jeg er sluttet i denne Lænke for Israels Haabs Skyld.

  • 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;

  • 8 Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?

  • 69%

    26 Dog haver jeg intet Sikkert at skrive Herren til om ham. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa, paa det jeg kan have Noget at skrive, naar han er bleven forhørt.

    27 Thi det synes mig ufornuftigt at sende en Fange og ikke ogsaa tilkjendegive Beskyldningerne imod ham.

  • 68%

    26 Thi Kongen veed om disse Ting, og til ham taler jeg ogsaa frimodigen, efterdi jeg er vis paa, at slet Intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke skeet i en Vraa.

    27 Troer du, Kong Agrippa! Propheterne? Jeg veed, at du troer.

  • 68%

    19 Disse burde være tilstede for dig og klage, om de have Noget imod mig.

    20 Eller lad disse selv sige, om de have fundet nogen Uret hos mig, da jeg stod for Raadet;

    21 uden det skulde være for dette ene Ord, som jeg raabte, der jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for de Dødes Opstandelse.

  • 67%

    13 de kunne ei heller bevise de Ting, som de nu anklage mig for.

    14 Men dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lære, hvilken de kalde en Sect, tjener saaledes den Fædrene-Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne,

    15 og haver (det) Haab til Gud, hvilket disse og selv forvente, at de Dødes Opstandelse forestaaer, baade Retfærdiges og Uretfærdiges.

  • 66%

    21 For disse Tings Skyld grebe Jøderne mig i Templet og forsøgte at slaae mig ihjel.

    22 Da jeg derfor bekom den Hjælp, som er af Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Liden og Stor, og siger intet Andet, end det baade Propheterne have sagt at skulle skee, og Moses:

  • 6 Men da Paulus vidste, at den ene Deel var Sadducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! jeg er en Pharisæer, en Pharisæers Søn; jeg dømmes for Haab og for de Dødes Opstandelse.

  • 66%

    15 imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, da jeg var i Jerusalem, og begjærede Straf over ham,

    16 hvilke jeg svarede, at det ikke er de Romeres Skik af Gunst at overgive noget Menneske til Døden, førend den, som anklages, haver Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig mod Beskyldningen.

  • 11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;

  • 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,

  • 23 Thi denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvem jeg tilhører og hvem jeg tjener, og sagde:

  • 31 at jeg maa blive friet fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt;

  • 66%

    23 Anden Dagen altsaa, der Agrippa og Berenice kom med stor Pragt og gik ind paa Raadhuset med de øverste Høvedsmænd og de ypperste Mænd i Staden, blev Paulus, da Festus bød det, fremført.

    24 Og Festus sagde: Kong Agrippa og alle I Mænd, som ere med os tilstede! her see I den, om hvilken hele Jødernes Mængde haver overhængt mig baade i Jerusalem og her, idet de raabe: Han bør ikke længere leve.

  • 19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;

  • 18 Men der Anklagerne traadte omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;

  • 12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;

  • 7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 65%

    10 Men Paulus sagde: Jeg staaer for Keiserens Domstol, hvor mig bør at dømmes. Jeg haver ingen Uret gjort Jøderne, som du og bedre veed.

    11 Thi haver jeg handlet Uret, eller gjort Noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at døe; men er det Intet, hvorfor disse anklage mig, da kan Ingen overgive mig til dem af Gunst. Jeg indskyder min Sag for Keiseren.

  • 2 i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,

  • 19 Thi hvo er vort Haab eller vor Glæde eller Kronen paa vor Ros? Mon ikke ogsaa I for vor Herre Jesu Christo i hans Tilkommelse?

  • 24 Thi vi ere frelste i Haabet. Men det Haab, som sees, er ikke Haab; thi hvorledes skulde Nogen haabe det, som han seer?

  • 8 efterdi han forsvarede sig, sigende: Jeg haver hverken syndet i Noget imod Jødernes Lov, ikke heller imod Templet, ikke heller imod Keiseren.

  • 11 Men vi ønske, at Enhver af eder maa vise den samme Nidkjærhed til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden,

  • 1 I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder!

  • 13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.

  • 29 Men Paulus sagde: Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes Lidet eller Meget, at ikke alene Du, men og Alle, som høre mig idag, maatte blive saadanne, som og jeg er, undtagen disse Lænker.

  • 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?

  • 19 hvilket vi have som Sjælens trygge og faste Anker, og hvilket gaaer indenfor Forhænget,

  • 13 Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea for at hilse Festus.

  • 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.

  • 13 forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,

  • 31 Og de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: Dette Menneske gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.