Apostlenes Gjerninger 3:1
Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
2 Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.
3 Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.
4 Men Petrus tilligemed Johannes saae stivt paa ham og sagde: See paa os.
5 Men han gav Agt paa dem, da han forventede at faae Noget af dem.
6 Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: I Jesu Christi den Nazaræers Navn staa op og gak.
7 Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op.
8 Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.
9 Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
10 Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret.
11 Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet.
12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?
14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
15 thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen.
30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;
8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede.
39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem.
40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.
3 Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!
25 Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.
16 Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.
32 Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.
33 Men der fandt han en Mand, ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar tilsengs og var værkbruden.
10 Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor i den Tid, Røgelsen (offredes).
5 Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham.
21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.
19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.
7 Men det skede henved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.
15 Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —
13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.
53 Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.
10 Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.
11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.
13 Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
22 Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket
11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.
12 Og som han besindede sig, kom han for Mariæ Huus, en Moder til den Johannes, som kaldtes med Tilnavn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade.
2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.