Apostlenes Gjerninger 4:17

Original Norsk Bibel 1866

Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 5:28 : 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.
  • Apg 5:39-40 : 39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud. 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.
  • Rom 10:16-18 : 16 Men de adløde ikke alle det gode Budskab; thi Esaias siger: Herre! hvo haver troet det, han hørte af os? 17 Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord. 18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser.
  • Rom 15:18-22 : 18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning, 19 ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien haver tilfulde forkyndt Christi Evangelium; 20 dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold, 21 men, som skrevet staaer: De, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae. 22 Derved er jeg og mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
  • 1 Tess 1:8 : 8 thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;
  • 1 Tess 2:15-16 : 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod, 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.
  • 2 Krøn 25:15-16 : 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand? 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Sal 2:1-4 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Jes 30:8-9 : 8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan være til den sidste Dag, altid, indtil evig (Tid). 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov, 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting; 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Jer 20:1-3 : 1 Og Paschur, Immers Søn, Præsten, hvilken var en Befalingsmand, en Fyrste i Herrens Huus, hørte Jeremias, som spaaede disse Ord. 2 Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus. 3 Og det skede om anden Dag, da lod Paschur Jeremias gaae ud af Fængslet, og Jeremias sagde til ham: Herren kalder ikke dit Navn Paschur, men Magor Missabib.
  • Jer 29:25-32 : 25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi du udsendte Breve i dit Navn til alt Folket, som er i Jerusalem, og til Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, og til alle Præsterne, sigende: 26 Herren haver sat dig til Præst i Jojadas, Præstens, Sted, at være Tilsynsmand i Herrens Huus over hver Mand, som er gal, og som spaaer, at du skal lægge dem i Fængsel og i Stokken; 27 hvorfor haver du da ikke skjældt paa Jeremias, den Anathothiter, den, som spaaede eder? 28 Thi derfor haver han sendt til os i Babel og sagt: Det skal forhale længe; bygger Huse og boer, og planter Haver og æder deres Frugt. 29 Og Zephanja, Præsten, læste dette Brev for Jeremias, Prophetens, Øren. 30 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende: 31 Send til alle Bortførte, sigende: Saa sagde Herren om Semaja, den Nechelamiter: Fordi at Semaja haver spaaet eder, og jeg, jeg haver ikke sendt ham, og han gjør det, at I forlade eder paa Løgn, 32 derfor, saa siger Herren: See, jeg vil hjemsøge Semaja, den Nechelamiter, og hans Sæd; han skal ikke have Nogen, som skal boe midt iblandt dette Folk, og han skal ikke see paa det Gode, som jeg vil gjøre ved mit Folk, siger Herren; thi han talede om Afvigelse imod Herren.
  • Jer 38:4 : 4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
  • Dan 2:34-35 : 34 Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem. 35 Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.
  • Amos 2:12 : 12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
  • Amos 7:12-17 : 12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der. 13 Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus. 14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær. 15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel. 16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus. 17 Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
  • Mika 2:6-7 : 6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser. 7 Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?
  • Matt 27:64 : 64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
  • Joh 11:47-48 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
  • Apg 4:21 : 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
  • Apg 4:29-30 : 29 Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
  • Apg 5:24 : 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn.

    19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

    20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.

    21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.

  • 81%

    13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.

    14 Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.

    15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

    16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 79%

    25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: See, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket.

    26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

    27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:

    28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.

    29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.

  • 78%

    38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller denne Gjerning er af Menneskene, bliver det forstyrret;

    39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud.

    40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.

  • 75%

    29 Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

    30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.

  • Apg 4:7-9
    3 vers
    73%

    7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?

    8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

    9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,

  • 21 Men han bød dem strengeligen, at de skulde Ingen sige dette.

  • 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.

  • 71%

    33 Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.

    34 Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.

    35 Og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager eder selv vare med disse Mennesker, hvad I ville gjøre.

  • 16 Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,

  • 30 Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.

  • 12 Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.

  • 36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det.

  • 18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.

  • 40 Thi vi staae endog i Fare for at anklages for Oprør, formedelst det, som er skeet idag, da her Intet er, hvormed vi kunne forsvare dette Opløb. Og der han havde sagt dette, lod han Forsamlingen gaae.

  • Apg 4:1-3
    3 vers
    69%

    1 Men der de talede til Folket, kom Præsterne og Templets Høvedsmand og Sadducæerne over dem,

    2 hvilke fortrøde paa, at de lærte Folket og kundgjorde i Jesu Opstandelsen fra de Døde.

    3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var alt Aften.

  • 24 Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),

  • 12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 22 Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.

  • 39 Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.

  • 20 Da bød han sine Disciple, at de skulde Ingen sige, at han var Christus.

  • 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

  • 8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

  • 14 og han haver her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn.

  • 13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —

  • 19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

  • 14 thi vi have hørt ham sige, at Jesus, denne Nazaræer, skal forstyrre dette Sted og forandre de Skikke, som Moses haver overantvordet os.

  • 22 Da lod den øverste Høvedsmand det unge Menneske gaae og bød ham: Du skal Ingen sige, at du haver givet mig dette tilkjende.

  • 21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.

  • 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;

  • 14 Og dersom Landshøvdingen faaer det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.