Amos 7:12
Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der.
Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus.
14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær.
15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.
8 Og Herren sagde til mig: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Blysnor; da sagde Herren: See, jeg vil lægge en Blysnor midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
9 Men Isaks Høie skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil gjøre mig rede imod Jeroboams Huus med Sværdet.
10 Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, til Jeroboam, Israels Konge, sigende: Amos haver gjort et Forbund imod dig inde i Israels Huus, Landet kan ikke taale alle hans Ord.
11 Thi saa sagde Amos: Jeroboam skal døe ved Sværdet, og Israel skal vist bortføres af sit Land.
1 De Ord, som Amos, der var iblandt Fæhyrderne af Thekoa, saae over Israel i Usias, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage, to Aar før Jordskjælvet.
2 Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.
10 Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
11 Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
17 Og Amazia, Judæ Konge, beraadte sig og sendte (Bud) til Joas, Joachas Søn, Jehus, Israels Konges, Søn, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansigt.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
1 Saa lod den Herre Herre mig see, og see, (der stod) en Kurv med Sommerfrugt.
2 Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.
19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
20 Men Amazia adlød ikke; thi det skede af Gud for at give dem i (Joas) Haand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand.
20 Og det skede, der de sadde tilbords, da skede Herrens Ord til Propheten, som førte ham tilbage.
21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Ammons Børn og spaa imod dem.
3 Og du skal sige til Ammons Børn: Hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre: Efterdi du sagde: Ha! om min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og om Israels Land, fordi det er ødelagt, og om Judæ Huus, fordi de ere farne (bort), idet de ere bortførte,
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lægger eders Brændoffere til eders Slagtoffere, og æder Kjød.
8 Da sendte Amazia Bud til Joas, Joahas, Jehu Søns, Søn, Kongen i Israel, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansikt.
11 See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
1 Og Elisa talede til den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gjør dig rede og gak bort, du og dit Huus, og vær fremmed, hvor du kan være fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal ogsaa komme i Landet i syv Aar.
26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.
27 Og fra den Tid, at Amazia veg af fra (at vandre) efter Herren, da forbandt de sig med et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lachis; da sendte de efter ham til Lachis og dræbte ham der.
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15 Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:
7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15 saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der,
3 Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning, og gaae til ham; han, han skal kundgjøre dig, hvad Drengen skal vederfares.
25 Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,