Esekiel 39:15

Original Norsk Bibel 1866

Og de, som gaae igjennem Landet, skulle gaae igjennem, og seer (Nogen) et Menneskes Been, da skal han oprette et Kjendemærke derhos, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 11:44 : 44 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I ere som (de Dødes) ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    11 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg give Gog der et Sted til Begravelse i Israel, (nemlig) Dalen, hvor man gaaer over imod Østen til Havet, at de skulle komme dem, som gaae forbi, til at holde for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed, og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.

    12 Og (de af) Israels Huus skulle begrave (dem), for at rense Landet, i syv Maaneder.

    13 Ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal være dem til et Navn, paa den Dag, jeg skal æres, siger den Herre Herre.

    14 Og de skulle stedse fraskille Mænd, som skulle gaae igjennem Landet, de skulle (tillige) med dem, der gaae forbi, begrave de Overblevne i Landet til at rense det; efterat syv Maaneder ere tilende, skulle de randsage.

  • 16 Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet,

  • 1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,

  • 72%

    1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

    2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.

    3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det.

    4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord:

    5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve.

  • 16 Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.

  • 70%

    11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.

    12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land.

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 69%

    29 Da tog Propheten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Prophet i Staden, at man skulde begræde og begrave ham.

    30 Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!

    31 Og det skede, efterat han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner, sigende: Naar jeg døer, da skulle I begrave mig i den Grav, hvorudi den Guds Mand er begraven; lægger mine Been ved hans Been.

  • 22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.

  • 69%

    9 Og det skal skee, om der vare overblevne ti Mænd i eet Huus, da skulle de døe.

    10 Og hans næste Slægt skal optage ham og opbrænde ham, at udbære Benene af Huset, og han skal sige til den, som er ved Siderne i Huset: Mon endnu (være Flere) hos dig? og han skal sige: Ingen; da skal han sige: Ti stille! thi man har ikke (villet lade sig) paaminde i Herrens Navn.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 69%

    16 Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord.

    17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.

    18 Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria.

  • 5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.

  • 68%

    19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 40 Og hele (de døde) Kroppes og Askens Dal, og alle Markerne indtil Kidrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne, imod Østen, (skulle være) Herren (saare) hellige; den skal ikke oprykkes og ei nedbrydes ydermere evindelig.

  • 34 Og det ødelagte Land skal dyrkes, istedetfor at det var (aldeles) øde for Enhvers Øine, som gik igjennem (det).

  • 25 De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne.

  • 23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.

  • 27 Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land.

  • 9 Og Nogle af Folkene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv, og ikke tilstede deres Legemer at lægges i Graven.

  • 33 Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet.

  • 67%

    7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.

    8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.

  • 67%

    32 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde det Thopheth og Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal, og de skulle begrave i Thopheth, fordi der (ellers) ikke er Rum.

    33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.

  • 21 Og det skede, at de begrove en Mand, og see, da de saae Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Been, da blev han levende og stod op paa sine Fødder.

  • 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

  • 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.

  • 16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.

  • 2 Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet.

  • 11 Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage.

  • 25 Og see, Folk, som gik der frem og saae Legemet kastet paa Veien og Løven staae hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, hvor den gamle Prophet boede.

  • 15 Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.

  • 8 Og jeg vil fylde hans Bjerge med hans Ihjelslagne; paa dine Høie og i dine Dale og i alle dine Strømme, i dem skulle de falde, som ere ihjelslagne med Sværd.

  • 3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).