1 Mosebok 17:10
Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder.
Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4(Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader.
5Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader.
6Og jeg vil gjøre dig saare meget frugtbar, og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udkomme af dig.
7Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
8Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
9Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
11Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
12Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom.
13Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt.
14Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
15Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
23Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle Fødte i sit Huus, og alle Kjøbte for sine Penge, alt Mandkjøn af Mændene, som vare i Abrahams Huus; og han omskar deres Forhuds Kjød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
24Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
25Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
26Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren.
27Og alle Mænd i hans Huus, den Hjemmefødte og den, som var kjøbt for Penge af den Fremmedes Søn, de bleve omskaarne med ham.
19Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
2Og jeg vil gjøre min Pagt imellem mig og imellem dig, og formere dig ganske Meget.
21Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa denne bestemte Tid i det andet Aar.
8Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.
9Og jeg, see, jeg opretter min Pagt med eder, og med eders Afkom efter eder,
3Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres.
15Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.
12Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gjør imellem mig og imellem eder, og imellem al levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.
4Og Abraham omskar Isak, sin Søn, der han var otte Dage gammel, saasom Gud havde befalet ham.
22Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne.
18Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
9som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
16hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.
16Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
17Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.
16Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
15Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.
25I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
6Og Herren din Gud skal omskjære dit Hjerte og din Sæds Hjerte, at du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl, at du maa leve.
19Omskjærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.
3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.
12og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren.
10Hvorledes blev den da tilregnet? da han var bleven omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var bleven omskaaren, men da han havde Forhud.
18(og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;