1 Mosebok 19:32
Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader.
Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
34 Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader.
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
36 Saa undfik begge Loths Døttre af deres Fader.
37 Og den Førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
30 Og Loth gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døttre med ham; thi han frygtede at blive i Zoar; og han blev i Hulen, han og begge hans Døttre.
31 Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.
21 Og han drak af Vinen, og blev drukken, og blottede sig midt i sit Paulun.
22 Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.
23 Da tog Sem og Japhet et Klæde, og lagde det paa begge deres Skuldre, og gik baglænds, og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter (vare vendte) baglænds, at de saae ikke deres Faders Blusel.
24 Og Noe vaagnede op af sin Viin og fik at vide, hvad hans den lille Søn havde gjort ham
16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
7 Og han sagde: Mine Brødre, Kjære, gjører (dem) ikke Ondt.
8 See, Kjære, jeg haver to Døttre, som ikke have kjendt Mand, Kjære, jeg vil lede dem ud til eder, gjører saa med dem, hvad eder godt synes; aleneste gjører disse Mænd Intet, thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, lig hos mig.
12 Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.
27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster.
31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?
7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.
20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
32 Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.
9 og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.
18 (Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus.
20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!
8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd.
9 Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
11 Din Stedmoders Datters Blusel, som er din Fader født, hun er din Søster; hendes Blusel skal du ikke blotte.
38 Og han lagde Kjeppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, der, hvor Faarene skulde komme til at drikke, ret for Faarene; og de undfik, der de kom til at drikke.
11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem
13 Da svarede Jakobs Sønner Sichem og hans Fader Hemor svigagtigen, og talede (med dem), fordi han havde skjændet Dina, deres Søster.
6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).
2 Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.
4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!
22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.
22 Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen!
22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.
5 Og de kaldte ad Loth og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig inat? led dem ud til os, at vi maae kjende dem.
8 Du skal ikke blotte din Faders Hustrues Blusel; det er din Faders Blusel.
19 Og den unge Karl tøvede ikke at gjøre denne Gjerning, thi han havde Lyst til Jakobs Datter; og han var æret fremfor alt sin Faders Huus.
25 Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.
18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
1 Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.
16 Og vi ville give eder vore Døttre og tage os eders Døttre, og boe hos eder, og vi ville være eet Folk.