1 Mosebok 48:18

Original Norsk Bibel 1866

Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 19:18 : 18 Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!
  • 1 Mos 27:15 : 15 Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, de kostelige Klæder, som hun havde i Huset, hos sig, og lod iføre Jakob, sin yngste Søn.
  • 1 Mos 29:26 : 26 Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.
  • 1 Mos 43:33 : 33 Og han lod bære Retter af (det, som var) for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle deres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.
  • 1 Mos 49:3 : 3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.
  • 2 Mos 10:11 : 11 Ikke saa, (men) I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begjæret; og man drev dem ud fra Pharaos Ansigt.
  • Matt 25:9 : 9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
  • Apg 10:14 : 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.
  • Apg 11:8 : 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    8 Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?

    9 Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.

    10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.

    11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.

    12 Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.

    13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.

    14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.

    15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

    16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.

    17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.

  • 81%

    19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.

    20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.

    21 Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.

  • 76%

    1 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;

    2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

  • 76%

    1 Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.

    2 Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.

  • 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

  • 5 Og nu, dine to Sønner, de, som dig ere fødte i Ægypti Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Ephraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon.

  • 7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.

  • 73%

    51 Og Joseph kaldte den Førstefødtes Navn Manasse; thi Gud (sagde han) haver ladet mig glemme al min Møie og alt min Faders Huus.

    52 Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.

  • 1 Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.

  • 23 Og Joseph saae Ephraims Sønner i tredie Led; desligeste Machirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josephs Knæ.

  • 11 Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.

  • 2 Og han satte Tjenesteqvinderne og deres Børn først, og Lea og hendes Børn derefter, og Rachel og Joseph derefter.

  • 29 Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.

  • 28 Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.

  • 3 Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver.

  • 17 Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.

  • 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

  • 9 Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.

  • 16 Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:

  • 28 Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.

  • 36 Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.

  • 5 Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.

  • 26 Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.

  • 17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.

  • 10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden?

  • 31 Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.