1 Mosebok 48:18
Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.
Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?
9Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
13Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.
14Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.
15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
16den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
17Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.
19Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
20Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
1Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;
2thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
1Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
2Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.
26Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
5Og nu, dine to Sønner, de, som dig ere fødte i Ægypti Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Ephraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
51Og Joseph kaldte den Førstefødtes Navn Manasse; thi Gud (sagde han) haver ladet mig glemme al min Møie og alt min Faders Huus.
52Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.
1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
23Og Joseph saae Ephraims Sønner i tredie Led; desligeste Machirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josephs Knæ.
11Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.
2Og han satte Tjenesteqvinderne og deres Børn først, og Lea og hendes Børn derefter, og Rachel og Joseph derefter.
29Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.
28Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.
3Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver.
17Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.
16og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
9Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
16Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:
28Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.
36Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.
5Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
26Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.
17Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.
10Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden?
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.