5 Mosebok 21:17

Original Norsk Bibel 1866

Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 49:3 : 3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.
  • 1 Mos 25:31-34 : 31 Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel. 32 Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel? 33 Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel. 34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.
  • 1 Mos 25:5-6 : 5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede. 6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skjenk, og lod dem fare fra Isak, sin Søn, der han endnu levede, mod Østen til Østerland.
  • 1 Krøn 5:1-2 : 1 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen; 2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
  • Sal 105:36 : 36 Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    15Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

    16da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.

  • 76%

    18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

    19da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.

    20Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.

  • 72%

    1Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;

    2thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

  • 71%

    17Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.

    18Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.

    19Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.

  • 3Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og Guld og dyrebare Skjenk, med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den Førstefødte.

  • 2En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 21Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.

  • 29Du skal ikke tøve (at give) af din (Lades) Fylde og din (Perses) Væde; du skal give mig den Førstefødte af dine Sønner.

  • 6Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.

  • 20Men det Førstefødte af Asen skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle Førstefødte af dine Sønner skal du løse, og for mit Ansigt skal Ingen sees tomhændet

  • 68%

    9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv

    10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

  • 14Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.

  • 12Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.

  • 67%

    12da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.

    13Og hver Førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen itu paa det; men alle Førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.

  • 37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 26Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.

  • 3Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.

  • 9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret

  • 21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

  • 66%

    22Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.

    23Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.

  • 24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.

  • 25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 27Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.

  • 31Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.

  • 10Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,

  • 4Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham.

  • 15Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.

  • 15Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr.

  • 24En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 8Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 23Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.

  • 19Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.

  • 8De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.

  • 13Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:

  • 16Thi de ere mig aldeles givne midt ud af Israels Børn; jeg haver taget mig dem for alt det, som aabner Moders Liv, for alle Førstefødte af Israels Børn.