5 Mosebok 21:17
Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.
Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,
16 da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
20 Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.
1 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;
2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.
18 Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.
19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
3 Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og Guld og dyrebare Skjenk, med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den Førstefødte.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
29 Du skal ikke tøve (at give) af din (Lades) Fylde og din (Perses) Væde; du skal give mig den Førstefødte af dine Sønner.
6 Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.
20 Men det Førstefødte af Asen skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle Førstefødte af dine Sønner skal du løse, og for mit Ansigt skal Ingen sees tomhændet
9 Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10 Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.
12 da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
13 Og hver Førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen itu paa det; men alle Førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.
26 Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.
3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.
9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
22 Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.
23 Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.
24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
10 Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,
4 Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham.
15 Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.
15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
13 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:
16 Thi de ere mig aldeles givne midt ud af Israels Børn; jeg haver taget mig dem for alt det, som aabner Moders Liv, for alle Førstefødte af Israels Børn.