Jesaia 30:3

Original Norsk Bibel 1866

Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 20:5 : 5 Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.
  • Jes 30:5-7 : 5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel. 6 En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne. 7 Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
  • Jes 36:6 : 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
  • Jes 45:16-17 : 16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne. 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
  • Jer 17:5-6 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
  • Jer 37:5-9 : 5 Og Pharaos Hær var uddragen af Ægypten, og Chaldæerne, som havde beleiret Jerusalem, hørte Rygtet om dem og droge op fra Jerusalem. 6 Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende: 7 Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten. 8 Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild. 9 Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort. 10 Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild.
  • Rom 5:5 : 5 men Haabet beskjæmmer ikke, fordi Guds Kjærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Hellig-Aand, som er os given.
  • Rom 10:11 : 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!

  • 78%

    4 saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.

    5 Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.

  • 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.

  • 7 Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).

  • 76%

    4 Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,

    5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.

  • 21 Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.

  • 75%

    36 Hvorfor løber du (saa) meget bort for at omskifte din Vei? (men) du skal ogsaa beskjæmmes af Ægypten, ligesom du beskjæmmedes af Assyrien.

    37 Du skal ogsaa udgaae herfra, og dine Hænder (skulle være) paa dit Hoved; thi Herren forkaster (al) din Tillid, og du skal ikke faae Lykke derved.

  • 75%

    12 Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.

    13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.

    14 Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer.

    15 Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.

    16 Paa den samme Dag skulle Ægypterne være som Qvinderne, og forfærdes og frygte for den Herre Zebaoths Haands Bevægelse, hvilken han skal bevæge over dem.

    17 Og Judæ Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; hver, som kommer dette ihu hos sig selv, skal frygte sig for den Herre Zebaoths Raad, som han haver raadslaget over dem.

  • 75%

    24 Ægypti Datter er beskjæmmet, hun er given i Folkets Haand af Norden.

    25 Den Herre Zebaoth, Israels Gud, sagde: See, jeg hjemsøger den Mangfoldighed af No og Pharao og Ægypten og dens Guder og dens Konger, ja Pharao og dem, som forlade sig paa ham.

  • 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!

  • 18 Og i Thachpanches formørkes Dagen, naar jeg sønderbryder der Ægyptens Aag, og dens Styrkes Hovmodighed skal høre op i den; en Sky skal bedække den selv, og dens Døttre skulle gaae i Fængsel.

  • 3 Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.

  • 3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.

  • 4 Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.

  • 6 Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.

  • 12 Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.

  • 54 paa det du skal bære din Skam og skamme dig for alt det, som du haver gjort, naar du skal trøste dem.

  • 14 Og jeg vil vende Ægypti Fængsel og føre dem tilbage i Pathros Land, til det Land, (hvor de have havt) deres Handel, og de skulle der være et fornedret Rige.

  • 9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.

  • 6 Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.

  • 71%

    22 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg (vil) til Pharao, Kongen i Ægypten, og sønderbryde hans Arme, (baade) den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gjøre, at Sværdet skal falde af hans Haand.

    23 Og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Hedningerne, og jeg vil bortkaste dem i Landene.

  • 16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.

  • 71%

    10 Saa sagde den Herre Herre: Ja, jeg vil lade ophøre Ægyptens meget (Gods) ved Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand.

    11 Han og hans Folk med ham, de Forfærdelige iblandt Hedningerne, ere hidførte til at fordærve Landet, og de skulle uddrage deres Sværd over Ægypten, og fylde Landet med Ihjelslagne.

  • 18 Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.

  • 29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

  • 25 Og jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, men Pharaos Arme skulle falde; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg giver mit Sværd i Kongen af Babels Haand, og han udrækker det imod Ægypti Land.

  • 13 Saa sagde den Herre Herre: Ja, jeg vil fordærve de (stygge) Afguder, og lade ophøre de Afguder af Noph, og der skal ikke ydermere være en Fyrste af Ægypti Land; og jeg vil give Frygt i Ægypti Land.

  • 10 Derfor, see, jeg (vil komme) til dig og til din Strøm, og gjøre Ægypti Land til aldeles øde Ørkener, fra Syene Taarn og indtil Morlands Landemærke.

  • 16 De omvendte sig, (men) ikke til den Høieste, de vare som en falsk Bue; deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Fortørnelse; denne er deres Bespottelse i Ægypti Land.

  • 24 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.

  • 2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.

  • 7 Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten.

  • 6 Ja, den skal selv føres til Assyrien, Kong Jareb til en Skjenk! Skam skal borttage Ephraim, og Israel skal beskjæmmes for sit Raad.

  • 19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).

  • 20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.

  • 18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg haver indlagt mig Ære paa Pharao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.

  • 16 Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.

  • 2 Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?

  • 1 Ægypti Byrde: See, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt, og Ægypternes Hjerte smelte midt i dem.