Jesaja 30:4
Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,
Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3 Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
11 Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn.
12 Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.
13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.
5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.
6 En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.
7 Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,
31 Skjæld paa Dyret i Røret, de stærke (Øxnes) Hob med Folkenes Kalve, den, som nedkaster sig for (Fødderne) med Stykker Sølv; han adspreder Folkene, som have Lyst til Strid.
15 Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri.
16 Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.
20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.
11 som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden.
1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.
16 De omvendte sig, (men) ikke til den Høieste, de vare som en falsk Bue; deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Fortørnelse; denne er deres Bespottelse i Ægypti Land.
24 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
5 Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.
22 at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.
23 Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land.
2 som sender Bud over Havet og over Vandet med Fartøi af Rør: Gaaer, I lette Bud! til et Folk, som er trukket og plukket, til et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, hvorudi (her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne have hentaget.
3 Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader ved det, han sender dig Trøstere? mon hans Tjenere ikke ere komne til dig for at udforske og at omkaste og at speide Landet?
8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
4 Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
11 Han og hans Folk med ham, de Forfærdelige iblandt Hedningerne, ere hidførte til at fordærve Landet, og de skulle uddrage deres Sværd over Ægypten, og fylde Landet med Ihjelslagne.
5 Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
29 Og der opkom og udførtes en Vogn af Ægypten for sex hundrede (Sekel) Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de (dem) ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved deres Haand.
30 Saa sagde Herren: See, jeg giver Pharao-Hophra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judæ Konge, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.
17 Dine Kronede (ere mange) som Græshopper, og dine Høvedsmænd som meget store Græshopper, de, som leire sig hos Gjærderne i kolde Dage, (men naar) Solen gaaer op, flyve de bort, at det kjendes ikke, hvor Ens Sted af dem var.
4 Der Hedningerne hørte det om ham, blev han greben i deres Grav, og de førte ham med Lænker til Ægypti Land.
3 Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon, deres Herre: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader, at han sender dig Trøstere? mon David ikke haver sendt sine Tjenere til dig at udforske Stadens (Leilighed) og at speide den og omkaste den?
15 Og Pharaos Fyrster saae hende og roste hende for Pharao; og Qvinden blev ført i Pharaos Huus.
21 Ogsaa dens Daglønnere midt i den ere som fedede Kalve, thi de, de have ogsaa vendt sig, de flyede tillige, de stode ikke; thi deres Fordærvelses Dag kom over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
26 Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter,
17 Og de fore op og udførte af Ægypten en Vogn for sex hundrede (Sekel) Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saa førte de dem ud til alle de Hethiters Konger og til Kongerne i Syrien ved deres Haand.
14 Og jeg vil vende Ægypti Fængsel og føre dem tilbage i Pathros Land, til det Land, (hvor de have havt) deres Handel, og de skulle der være et fornedret Rige.
12 Han gjorde underlige Ting for deres Fædre i Ægypti Land, paa Zoans Mark.
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?
28 Og man udførte Heste af Ægypten til Salomo, og af alle Landene.