Johannes 10:28
og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
30Jeg og Faderen vi ere Eet.
26Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
27Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
14Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
15Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
18Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
7Derfor sagde Jesus atter til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er Faarenes Dør.
8Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
10Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt.
11Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
37Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud.
39Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg, skal opreise det paa den yderste Dag.
6Jeg aabenbarede dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
7Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
8Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og erkjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig.
9Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine.
10Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi.
12Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
39Derfor søgte de atter at gribe ham; og han undkom af deres Haand.
51Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen.
2ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv.
3For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
5Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
35Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
65Og han sagde: Derfor sagde jeg eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.
24Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
15Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
47Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
44Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
14Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15Jeg beder ikke, at du skal tage dem (ud) af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
16De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
26og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
9— paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig.
28Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
27Arbeider ikke for den Mad, som er forgjængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give eder; thi ham haver Faderen, (nemlig) Gud, beseglet.
23jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
24Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
39ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
19Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
14men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
1Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.