Johannes 12:34
Folket svarede ham: Vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen; og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? Hvo er denne Menneskens Søn?
Folket svarede ham: Vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen; og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? Hvo er denne Menneskens Søn?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.
33 — Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —
7 Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
62 Om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op (did), hvor han var før?
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
13 Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
14 Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørkenen, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,
28 Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
34 Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
42 Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen?
18 Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
19 Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
36 Han svarede og sagde: Hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?
33 Jøderne svarede ham og sagde: For en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Guds-Bespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud.
34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder?
51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen.
52 Da sagde Jøderne til ham: Nu indsee vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen.
23 Og han sagde til dem: I ere hernedenfra, jeg er herovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24 Derfor haver jeg sagt eder, at I skulle døe i eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at jeg er (den, jeg er), skulle I døe i eders Synder.
35 Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos eder. Vandrer den Stund, I have Lyset, at Mørke ikke skal overfalde eder; og hvo, som vandrer omkring i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
36 Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Disse Ting talede Jesus, og gik bort og skjulte sig for dem.
35 Og Jesus svarede og sagde, der han lærte i Templet: Hvorledes sige de Skriftkloge, at Christus er Davids Søn?
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? Dersom du er Christus, da siig os det frit.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.
26 Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
18 Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
35 Men Trællen bliver ikke i Huset evindeligen; Sønnen bliver evindeligen.
30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
42 Hvad tykkes eder om Christo? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.
33 De svarede ham: Vi ere Abrahams Afkom og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
28 Da sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre, at vi kunne gjøre Guds Gjerninger?
34 Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.
51 Jesus svarede og sagde til ham: Troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
40 Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
18 Da svarede Jøderne og sagde til ham: Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gjør disse Ting?
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).
57 Da sagde Jøderne til ham: Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og haver (dog) seet Abraham?
9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
64 Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.
37 Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.
12 Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
10 Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;