Johannes 2:5
Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører.
Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og paa den tredie Dag holdtes et Bryllup i Cana i Galilæa, og Jesu Moder var der.
2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.
3 Og der dem fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: De have ikke Viin.
4 Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen.
6 Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
7 Jesus sagde til dem: Fylder Vandkarrene med Vand; og de fyldte dem indtil det Øverste.
8 Og han sagde til dem: Øser nu og bærer til Kjøgemesteren; og de bare (det til ham).
9 Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
10 Hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du haver forvaret den gode Viin indtil nu.
11 Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa, og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
12 Derefter drog han ned til Capernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple; og de bleve der ikke mange Dage.
5 Og hun sagde til hende: Alt det, som du siger mig, vil jeg gjøre.
25 Men ved Jesu Kors stode hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas (Hustru), og Maria Magdalena.
26 Der Jesus da saae sin Moder og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Qvinde! see, det er din Søn.
27 Derefter siger han til Discipelen: See, det er din Moder. Og fra den Time tog den Discipel hende hjem til Sit.
20 Og det blev ham tilkjendegivet af Nogle, som sagde: Din Moder og dine Brødre staae udenfor og ville see dig.
21 Men han svarede og sagde til dem: Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gjøre det.
34 Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham, og sagde: See, min Moder og mine Brødre.
35 Thi hvo, som gjør Guds Villie, denne er min Broder og min Søster og Moder.
7 Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.
46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
51 Og han gik ned med dem og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.
15 Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.
16 Jesus siger til hende: Gak bort, kald din Mand og kom hid.
19 Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet Intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.
28 Da sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre, at vi kunne gjøre Guds Gjerninger?
36 Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
27 Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
28 Da lod Qvinden sit Vandkar staae, og gik bort til Staden og sagde til Menneskene (der):
5 Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
49 Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
50 Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.
48 Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
6 — Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —
47 Da sagde En til ham: See, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjære at tale med dig.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvo er min Moder, og hvilke ere mine Brødre?
21 Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
3 Da sagde hans Brødre til ham: Drag bort herfra og gak til Judæa, at og (der) dine Disciple kunne see dine Gjerninger, som du gjør.
13 Og han sendte to af sine Disciple hen og sagde til dem: Gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved.
9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?
10 Men han sagde til dem: See, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham ind i Huset, hvor han gaaer ind,
60 Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
28 Og der hun dette havde sagt, gik hun bort, og kaldte sin Søster Maria hemmeligen og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.