Men Gideon sagde til ham: (Hør) mig, min Herre! om Herren er med os, hvi haver da alt dette rammet os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu haver Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?
15 Og han sagde til ham: (Hør) mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? see, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den Yngste i min Faders Huus.
16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.
17 Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.
11 Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
1 Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.
2 Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.
3 Saa udraab nu, Kjære, for Folkets Øren og siig: Hvo er frygtagtig og forskrækket? han vende tilbage og skynde sig aarle fra Gileads Bjerg; da vendte tilbage af Folket to og tyve Tusinde, og ti Tusinde bleve tilovers.
4 Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae.
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.
22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).
23 Og Herren sagde til ham: Fred være med dig, frygt ikke, du skal ikke døe.
13 Og Gideon kom, og see, da fortalte en Mand sin Næste en Drøm, og han sagde: See, jeg drømte en Drøm, og see, et askebagt Bygbrød vendte sig hid og did i Midianiternes Leir; og der det kom til Paulunet, da slog det derpaa, og det faldt, og det kastede det overende, og Paulunet faldt.
14 Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
15 Og det skede, der Gideon hørte Drømmens Fortælling og dens Udlæggelse, da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Leir og sagde: Staaer op, thi Herren har givet Midianiternes Leir i eders Haand.
22 Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.
23 Og Gideon sagde til dem: Jeg, jeg vil ikke herske over eder, og min Søn skal ikke herske over eder; Herren skal herske over eder.
27 Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
7 Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
3 Gud har givet Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, i eders Haand, og hvad formaaer jeg at gjøre, som I? Der han havde sagt det Ord, da lod deres (hastige) Aand af fra ham.
4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
7 Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted.
8 Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.
9 Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
29 Da sagde En til den Anden: Hvo haver gjort denne Gjerning? og der de randsagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas Søn, haver gjort denne Gjerning.
39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.
1 Og de Mænd af Ephraim sagde til ham: Hvad er det for en Ting, du har gjort os, at du ikke kaldte os, der du gik at stride imod Midianiterne? og de kivede stærkt med ham.
33 Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.
34 Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.
3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten?
34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
1 Og Israels Børn gjorde Ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.
17 — da min Fader har ført Krig for eders Skyld, og haver sat sig i Livsfare og friet eder af de Midianiters Haand;
7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen!
2 Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.
3 Der jeg saae, at du ikke vilde frelse, da satte jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn, og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig?
57 Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke!
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
13 Men der Gideon, Joas Søn, kom tilbage af Krigen, førend Solen gik op,
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
17 Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre.
18 Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons!
24 Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen.
9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!
8 Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.