Dommernes bok 6:38
Og det skede saa, og der han stod anden Dagen aarle op, da udtrykkede han Uldskindet og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand.
Og det skede saa, og der han stod anden Dagen aarle op, da udtrykkede han Uldskindet og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.
40 Og Gud gjorde saaledes i den samme Nat, og der var tørt paa Uldskindet alene, og der var Dug paa al Jorden.
33 Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.
34 Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.
35 Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.
1 Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.
27 Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
28 Og Mændene i Staden stode aarle op om Morgenen, og see, da var Baals Alter nedbrudt, og Lunden, som var derhos, var afhuggen; og den anden Stud var offret paa det byggede Alter.
29 Da sagde En til den Anden: Hvo haver gjort denne Gjerning? og der de randsagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas Søn, haver gjort denne Gjerning.
4 Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae.
5 Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke.
6 Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand.
7 Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted.
14 Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
15 Og det skede, der Gideon hørte Drømmens Fortælling og dens Udlæggelse, da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Leir og sagde: Staaer op, thi Herren har givet Midianiternes Leir i eders Haand.
16 Og han deelte de tre hundrede Mænd i tre Hobe; og han gav dem alle Trompeter i deres Haand, og tomme Krukker og Blus midt udi Krukkerne.
17 Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre.
24 Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen.
4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
38 Og han lagde Kjeppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, der, hvor Faarene skulde komme til at drikke, ret for Faarene; og de undfik, der de kom til at drikke.
25 Og det skede den samme Nat, at Herren sagde til ham: Tag den Stud af Øxne, som er din Faders, og den anden Stud, (som er) syv Aar (gammel); og du skal nedbryde Baals Alter, som er din Faders, og afhugge Lunden, som (staaer) derhos.
13 Men der Gideon, Joas Søn, kom tilbage af Krigen, førend Solen gik op,
11 Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.
18 Kjære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og udfører min Skjenk, og lader den blive for dit Ansigt; og han sagde: Jeg, jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.
19 Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.
20 Da sagde den Guds Engel til ham: Tag Kjødet og de usyrede (Kager), og læg det paa denne Klippe, og udøs Suppen; og han gjorde saaledes.
20 Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
3 Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
9 Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
7 Da sagde han: See, det er endnu høit paa Dagen, det er ikke Tid, at Fæet samles; vander Faarene og gaaer, vogter dem.
21 Men Sebah og Zalmuna sagde: Staa du op og fald an paa os, thi som Manden er, saa er hans Styrke; saa stod Gideon op og slog Sebah og Zalmuna ihjel, og tog de Spænder, som vare paa deres Kamelers Halse.
19 Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.
14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.
15 Og han sagde: Giv hid det Forklæde, som du (Haver) for dig, og hold derved, og hun holdt derved, og han maalte sex (Maader) Byg og lagde paa hende; og han gik ind i Staden.
12 Saa ville vi komme til ham paa eet af Stæderne, hvor han findes, og vi (ville komme) over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der end ikke skal blive Een tilovers af ham og af alle de Mænd, som ere hos ham.
7 See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg
20 Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.
14 Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden.
7 Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?
43 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke,
22 Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saae Moabiterne tvært over for, at Vandet var rødt som Blod.
6 Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.
14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?
32 Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,