Lukas 12:7
Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.
Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
29Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).
30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.
31Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.
32Derfor, hvosomhelst, der vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene.
4Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere.
5Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.
25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
26Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?
28Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke.
29Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
30Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
18Og ikke et Haar af eders Hoved skal forkommes.
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
24Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
25Men hvo er iblandt eder, som kan sætte en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?
26Kunne I da ikke engang det Mindste, hvi bekymre I eder for det Øvrige?
27Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
28Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!
29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
30Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.
31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
34Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
8Men jeg siger eder: Hver den, som bekjender mig for Menneskene, ham skal og Menneskens Søn bekjende for Guds Engle.
36Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
17Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!
14Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
26Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide.
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
7Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
37Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
19Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
22Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;
11Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.
12Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
7Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);