Matteus 4:6

Original Norsk Bibel 1866

Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 91:11-12 : 11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie. 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
  • 2 Kor 11:14 : 14 og det er ikke Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel;
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
  • Matt 4:4 : 4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.
  • Job 1:10 : 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
  • Job 5:23 : 23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
  • Sal 34:7 : 7 Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
  • Sal 34:20 : 20 Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
  • Luk 4:9-9 : 9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra. 10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig, 11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Luk 4:1-13
    13 vers
    91%

    1 Men Jesus, fuld af den Hellig-Aand, kom tilbage fra Jordan og blev ført af Aanden i Ørkenen;

    2 og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad slet Intet i de samme Dage, og der de havde Ende, hungrede han omsider.

    3 Og Djævelen sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød.

    4 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.

    5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.

    6 Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil.

    7 Dersom du nu vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til.

    8 Og Jesus svarede ham og sagde: Vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

    9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.

    10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,

    11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

    12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

    13 Og der Djævelen havde gjort Ende paa al Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.

  • 88%

    7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.

    8 Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:

    9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.

    10 Da sagde Jesus til ham: Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

    11 Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.

  • 86%

    1 Da blev Jesus ført af Aanden til Ørkenen, for at fristes af Djævelen.

    2 Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.

    3 Og Fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød.

    4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.

    5 Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham:

  • 75%

    11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

    12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

  • 73%

    11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.

    12 Og strax drev Aanden ham udi Ørkenen.

    13 Og han var der i Ørkenen fyrretyve Dage og blev fristet af Satan, og var hos Dyrene: og Englene tjente ham.

  • 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.

  • 35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

  • 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.

  • 31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.

  • 33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.

  • 7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;

  • 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.

  • 4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,

  • 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.

  • 18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.

  • 40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • 26 Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?

  • 30 Frels dig selv og stig ned af Korset.

  • 22 Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: Han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.

  • 53 Eller mener du, at jeg ikke kan nu bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

  • 42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.

  • 9 Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!

  • 29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.

  • 19 Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

  • 18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.