Ordspråkene 20:22
Siig ikke: Jeg vil betale Ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Siig ikke: Jeg vil betale Ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
19 Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
23 Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
19 Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
17 Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
18 Du skal ikke hevne dig (selv), ei heller beholde (Vrede) imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
27 Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.
28 Siig ikke til din Næste: Gak bort og kom igjen, og imorgen vil jeg give (dig); efterdi du dog haver (det).
29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
21 Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
21 Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
18 Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
21 Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
1 Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
20 at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
15 (VII.) Du skal ikke stjæle.
20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.