Verse 10

endog fra de Dage, jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel, og jeg haver ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgjør dig, at Herren vil bygge dig et Huus.

Referenced Verses

  • Dom 2:14-18 : 14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt. 15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede. 16 Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand. 17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes. 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
  • 2 Sam 7:11 : 11 endog fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel og jeg vil give dig Rolighed for alle dine Fjender; og Herren kundgjør dig, at Herren vil gjøre dig et Huus.
  • Sal 18:40-50 : 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem. 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde. 44 Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig. 45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig. 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler. 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies, 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig, 49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand. 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
  • Sal 21:8-9 : 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble. 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
  • Sal 89:23 : 23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
  • Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
  • Sal 127:1 : 1 Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
  • 1 Kor 15:25 : 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Dom 3:8 : 8 Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Cusan-Risathaims, Kongen af Mesopotamiens, Haand; og Israels Børn tjente Cusan-Risathaim otte Aar.
  • Dom 4:3 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
  • Dom 6:3-6 : 3 Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det. 4 Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen. 5 Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det. 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
  • 1 Sam 13:5-6 : 5 Og Philisterne samledes til at stride med Israel, tredive tusinde Vogne og sex tusinde Ryttere, og Folk som Sand, der er ved Havbredden, i Mangfoldighed; og de droge op og leirede sig i Michmas, Østen for Beth-Aven. 6 Der Israels Mænd saae, at de vare i Nød, thi Folket blev trængt, da skjulte Folket sig i Hulerne og i Tornebuskene og i Klipperne og i de faste (Taarne) og i Grøfterne.
  • 1 Sam 13:19-20 : 19 Og der blev ingen Smed funden i alt Israels Land; thi Philisterne sagde: At Ebræerne ikke skulle gjøre Sværd eller Spyd. 20 Derfor maatte al Israel fare ned til Philisterne, at hver kunde skjærpe sit Plovjern og sin Hakke og sin Øxe og sin Spade.
  • 2 Mos 1:21 : 21 Og det skede, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da byggede han dem Huse.