Verse 5

og at han opstod den tredie Dag efter Skrifterne;

Referenced Verses

• Mark 16:14 : 14 Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
• Apg 10:41 : 41 ikke for alt Folket, men for de Vidner, som forud vare udvalgte af Gud, for os nemlig, vi som aade og drak med ham, efterat han var opstanden fra de Døde.
• 1 Kor 1:12 : 12 Jeg taler nemlig om dette, at Enhver af eder siger enten: Jeg er Pauli, eller: Jeg er Apollos, eller: Jeg er Kephæ, eller: Jeg er Christi.
• 1 Kor 3:22 : 22 være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, eller det Tilkommende; alle Ting ere eders;
• 1 Kor 9:5 : 5 Have vi ikke Ret til at føre en Søster som Hustru omkring, som og de andre Apostler og Herrens Brødre og Kephas?
• Luk 24:34-49 : 34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon. 35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet. 36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder! 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand. 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter? 39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver. 40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne. 41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde? 42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage. 43 Og han tog det og aad det i deres Paasyn. 44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig. 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne. 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af. 48 Men I ere Vidner til disse Ting. 49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over eder. Men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft fra det Høie.
• Joh 1:42 : 42 Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: Vi have fundet Messias — hvilket er udlagt: Christus. —
• Joh 20:19-26 : 19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder! 20 Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren. 21 Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med eder! ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg eder. 22 Og der han havde sagt dette, aandede han paa dem og siger til dem: Annammer den Hellig-Aand! 23 Dersom I forlade Nogle deres Synder, ere de dem forladte; dersom I beholde Nogle deres (Synder), ere de dem beholdne. 24 Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom. 25 Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe. 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
• Apg 1:2-9 : 2 indtil den Dag, han blev optagen, efter at han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig-Aand; 3 for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig selv levende med mange Beviisninger, da han blev seet af dem i fyrretyve Dage og talede om de Ting, der høre til Guds Rige. 4 Og der han var forsamlet med dem, befoel han dem, at de skulde ikke vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Forjættelse, hvilken (sagde han) I have hørt af mig; 5 thi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand om ikke mange Dage. 6 Men de, som vare komne tilsammen, spurgte ham og sagde: Herre! vil du paa denne Tid oprette Riget igjen for Israel? 7 Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt. 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende. 9 Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine. 10 Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder, 11 hvilke og sagde: I galilæiske Mænd! hvi staae I og see op til Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme (igjen) paa samme Maade, som I have seet ham fare til Himmelen. 12 Da vendte de om til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, hvilket er nær Jerusalem, en Sabbatsreise (derfra). 13 Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder. 14 Disse holdt alle eendrægtigen ved i Bøn og Paakaldelse tilligemed Qvinderne og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.