Verse 50

Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.

Referenced Verses

  • Matt 16:17 : 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
  • Gal 5:16 : 16 Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
  • Ef 4:17 : 17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
  • Kol 2:4 : 4 Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
  • Joh 3:3-6 : 3 Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden at Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige. 4 Nicodemus siger til ham: Hvorledes kan et Menneske fødes, som er gammelt? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes? 5 Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden at Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige. 6 Hvad, som er født af Kjødet, er Kjød, og hvad, som er født af Aanden, er Aand.
  • 1 Kor 1:12 : 12 Jeg taler nemlig om dette, at Enhver af eder siger enten: Jeg er Pauli, eller: Jeg er Apollos, eller: Jeg er Kephæ, eller: Jeg er Christi.
  • 1 Kor 6:13 : 13 Maden er for Bugen, og Bugen for Maden, men Gud skal tilintetgjøre baade denne og hiin; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet.
  • 1 Kor 7:29 : 29 Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;
  • 2 Kor 5:1 : 1 Thi vi vide, at dersom vor Hyttes jordiske Huus nedbrydes, saa have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene;
  • 2 Kor 9:6 : 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
  • Gal 3:17 : 17 Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.