Verse 26

Og han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vei og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, til at opirre Herren, Israels Gud, med deres Forfængeligheder.

Referenced Verses

  • 1 Kong 16:19 : 19 for sine Synder, som han havde gjort, at han gjorde det Onde for Herrens Øine, at han vandrede i Jeroboams Vei og i hans Synd, som han gjorde, at komme Israel til at synde med.
  • 1 Kong 16:13 : 13 for alle Baesas Synders og Elas, hans Søns, Synders Skyld, hvormed de syndede, og hvormed de kom Israel til at synde, at opirre Herren, Israels Gud, ved deres Forfængeligheder.
  • 1 Kong 12:26-33 : 26 Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus. 27 Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge. 28 Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land. 29 Og han satte den ene i Bethel, og den anden satte han i Dan. 30 Og denne Gjerning blev til Synd; og Folket gik hen for den ene indtil Dan. 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn. 32 Og Jeroboam gjorde en Høitid i den ottende Maaned, paa den femtende Dag i Maaneden, ligesom Høitiden, som var i Juda, og offrede paa Alteret; saaledes gjorde han i Bethel for at offre til Kalvene, som han havde gjort; og han beskikkede Præster i Bethel til Høiene, som han havde gjort. 33 Og han offrede paa Alteret, som han havde gjort i Bethel, paa den femtende Dag i den ottende Maaned, i Maaneden, som han havde optænkt af sit Hjerte, og gjorde en Høitid for Israels Børn og offrede paa Alteret til at gjøre Røgelse.
  • 1 Kong 13:33-34 : 33 Efter denne Handel vendte Jeroboam sig ikke om fra sin onde Vei, men han vendte om og gjorde Høienes Præster af de Ringeste af Folket; hvem han havde Lyst til, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Høiene. 34 Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.
  • 1 Kong 16:2 : 2 Fordi at jeg ophøiede dig af Støvet og satte dig til en Fyrste over mit Folk Israel, og du vandrede i Jeroboams Vei og kom mit Folk Israel til at synde, til at opirre mig med deres Synder,
  • 1 Kong 16:7 : 7 Saa skede ogsaa Herrens Ord formedelst Jehu, Hanani Søn, Propheten, over Baesa og over hans Huus, og det for alt det Onde, som han gjorde for Herrens Øine, til at opirre ham ved sine Hænders Gjerning, fordi han var ligesom Jeroboams Huus, og fordi han slog ham.
  • Sal 31:6 : 6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
  • Jer 8:19 : 19 See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?
  • Jer 10:3 : 3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen.
  • Jer 10:8 : 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
  • Jer 14:22 : 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
  • Jer 16:19 : 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.
  • Jer 18:15 : 15 Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,
  • Apg 14:15 : 15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
  • Rom 1:21-23 : 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer, 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.