Verse 1

Og det skede, der han havde endt at tale til Saul, da blev Jonathans Sjæl forbunden til Davids Sjæl, og Jonathan elskede ham som sin Sjæl.

Referenced Verses

  • 2 Sam 1:26 : 26 (Det gjør) mig meget ondt for dig, min Broder Jonathan! du var mig saare liflig, din Kjærlighed var mig underligere end Qvinders Kjærlighed.
  • 1 Mos 44:30 : 30 Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,
  • 1 Sam 20:17 : 17 Og Jonathan blev ved at sværge David, fordi han elskede ham; thi han elskede ham, som han elskede sin Sjæl.
  • 1 Sam 19:2 : 2 Og Jonathan forkyndte David og sagde: Min Fader Saul søger efter at slaae dig ihjel; saa vaer dig nu, Kjære, imorgen, og bliv i Skjul og skjul dig.
  • 5 Mos 13:6 : 6 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte,
  • Dom 20:11 : 11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.
  • 1 Sam 14:1-9 : 1 Og det hændte sig en Dag, at Jonathan, Sauls Søn, sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Gak med, saa ville vi gaae over til Philisternes Besætning, som er paa hiin Side; og han gav sin Fader det ikke tilkjende. 2 Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd. 3 Og Ahia, Søn af Ahitub, (som var) Broder til Icabod, Søn af Pinehas, Søn af Eli, Herrens Præst i Silo, bar Livkjortelen; men Folket vidste ikke, at Jonathan var gaaen bort. 4 Og imellem de Gangstier, hvor Jonathan søgte at gaae over mod Philisternes Besætning, var en Klippespids paa denne Side og en Klippespids paa hiin Side; og den enes Navn var Bozes, og den andens Navn Sene. 5 Den ene Spids stod i Nord imod Michmas, og den anden i Syd imod Geba. 6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaae over til disses Besætning, som have Forhud, maaskee Herren udretter (Noget) for os; thi hos Herren er ingen Forhindring at frelse ved Mange eller ved Faa. 7 Og hans Vaabendrager sagde til ham: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; bøi dig (af Veien), see, jeg er med dig efter dit Hjerte. 8 Og Jonathan sagde: See, vi gaae over til Mændene og aabenbares for dem. 9 Dersom de sige saaledes til os: Værer stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staae paa vort Sted og ikke gaae op til dem. 10 Men dersom de sige saaledes: Kommer op til os, saa ville vi stige op, thi Herren haver givet dem i vor Haand; og dette skal være os et Tegn. 11 Der de bleve begge aabenbarede for Philisternes Besætning, da sagde Philisterne: See, Ebræerne ere udgangne af Hulerne, hvor de skjulte sig. 12 Og de Mænd i Besætningen svarede Jonathan og hans Vaabendrager, og sagde: Kommer op til os, saa ville vi lære eder Noget; da sagde Jonathan til sin Vaabendrager: Stig op efter mig, thi Herren haver givet dem i Israels Haand. 13 Og Jonathan steg op paa sine Hænder og paa sine Fødder, og hans Vaabendrager efter ham; da faldt de for Jonathans Ansigt, og hans Vaabendrager slog ihjel efter ham. 14 Og det første Slag, som Jonathan og hans Vaabendrager slog, var ved tyve Mænd, paa omtrent Halvparten af et Stykke Land, en Ager, som et Par (Øxne kunde pløie paa een Dag).
  • 1 Sam 14:45 : 45 Men Folket sagde til Saul: Skulde Jonathan døe, som har gjort denne store Frelsning i Israel? det være langt fra! (saa vist som) Herren lever, skal der ikke falde (eet) af hans Hovedhaar paa Jorden, thi han har gjort dette i denne Dag ved Gud; saa forløste Folket Jonathan, at han ikke maatte døe.
  • 1 Sam 18:3 : 3 Og Jonathan og David gjorde en Pagt, fordi han elskede ham som sin Sjæl.
  • 1 Krøn 12:17 : 17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.
  • Sal 86:11 : 11 Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
  • Ordsp 18:24 : 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
  • Kol 2:2 : 2 paa det at deres Hjerter maatte opmuntres, idet de sammenføies i Kjærlighed og (komme) til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelsen af Guds, baade Faderens og Christi Hemmelighed,