Verse 16

Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.

Referenced Verses

  • 2 Mos 32:6 : 6 Og de stode aarle op om anden Dagen, og offrede Brændoffere, og fremførte Takoffere; og Folket satte sig ned til at æde og drikke, og stod op at lege.
  • 2 Mos 32:17-19 : 17 Der Josva hørte Folkets Lyd, at de raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Leiren. 18 Og han sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de vinde, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en syngende Lyd. 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.
  • 2 Mos 32:27-28 : 27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste. 28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre tusinde Mænd.
  • Dom 1:24-25 : 24 Og Vægterne saae en Mand, som gik ud af Staden, og de sagde til ham: Viis os, Kjære, (hvor vi kunne) komme ind i Staden, saa ville vi bevise dig Miskundhed. 25 Og der han havde viist dem, (hvor de kunde) komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men den Mand og al hans Slægt lode de gaae.
  • Dom 16:23-30 : 23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand. 24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige. 25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne. 26 Men Samson sagde til den unge Karl, som holdt ham ved hans Haand: Lad mig hvile og lad mig føle paa de Støtter, som Huset staaer fast paa, at jeg kan hælde mig op til dem. 27 Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede. 28 Men Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre! Kjære, kom mig ihu, og Kjære, styrk mig dog, o Gud! denne Gang, at jeg maa eengang hevne mig tilgavns paa Philisterne for begge mine Øines Skyld! 29 Og Samson greb omkring de to midterste Støtter, som Huset (stod) fast paa, og støttede sig derpaa; den ene var i hans høire, og den anden i hans venstre Haand. 30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
  • 1 Sam 25:36-38 : 36 Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen. 37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen. 38 Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde.
  • 1 Sam 30:14 : 14 Vi, vi vare indfaldne Sønden imod Creti og imod det, som hører til Juda, og Sønden imod Caleb, og vi opbrændte Ziklag med Ild.
  • 2 Sam 13:28 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk.
  • Job 20:5 : 5 at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik?
  • Jes 22:13 : 13 Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.
  • Dan 5:1-4 : 1 Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde. 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
  • Luk 12:19-20 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
  • Luk 17:27-29 : 27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle. 28 Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede. 29 Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
  • Luk 21:34-35 : 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder. 35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
  • Åp 11:10-13 : 10 Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Propheter vare dem til Plage, som boe paa Jorden. 11 Og efter de tre Dage og en halv kom Livs Aand fra Gud i dem; og de stode paa deres Fødder, og en stor Frygt faldt paa dem, som saae dem. 12 Og de hørte en stærk Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hid op! Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem. 13 Og i samme Stund skede et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og der bleve ihjelslagne i Jordskjælvet syv tusinde Personer; og de Andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.