Verse 1

Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 11:17 : 17 Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
  • 2 Krøn 12:13 : 13 Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
  • 2 Krøn 26:13-16 : 13 Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden. 14 Og Usia beredte for dem, (ja) for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pantsere og Buer, endog Steenslynger. 15 Han gjorde og i Jerusalem kunstige Gjerninger efter Kunstneres Kunst, som skulde være paa Taarnene og paa Hjørnerne, til at skyde med Pile og store Stene; saa kom hans Navn ud indtil langt fraliggende (Steder), fordi han blev underlig hjulpen, indtil han blev stærk. 16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
  • 1 Kong 14:22-24 : 22 Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede. 23 Thi de byggede sig ogsaa Høie og Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ. 24 Og der vare ogsaa Skjørlevnere i Landet; de gjorde efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
  • 2 Kong 17:19 : 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
  • 2 Krøn 11:3 : 3 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
  • 5 Mos 6:10-12 : 10 Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget, 11 og Huse, opfyldte med alt Godt, som du ikke haver opfyldt, og udhugne Grøfter, som du ikke haver udhugget, Viingaarde og Oliegaarde, som du ikke haver plantet, og du æder og bliver mæt, 12 saa tag dig vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
  • 5 Mos 8:10-14 : 10 Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig. 11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag; 12 at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri, 13 og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres, 14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,
  • 5 Mos 32:15 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe.
  • 5 Mos 32:18 : 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
  • 1 Kong 9:9 : 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.
  • 1 Kong 12:17 : 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
  • Jer 2:31 : 31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
  • Hos 5:10-11 : 10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet. 11 Ephraim lider Vold og knuses med Dom; thi han vilde (saa have det), han vandrede efter Menneskebud.
  • Hos 13:1 : 1 Naar Ephraim talede, (var der) Forskrækkelse, han, han ophøiede sig i Israel, men han blev skyldig ved Baal og døde.
  • Hos 13:6-8 : 6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig. 7 Og jeg var dem som en grum Løve; som en Parder saae jeg til paa Veien. 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.
  • Mika 6:16 : 16 Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.