Verse 1

Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.

Referenced Verses

  • 1 Krøn 21:1 : 1 Og Satan stod imod Israel, og han tilskyndte David til at tælle Israel.
  • 1 Krøn 27:23-24 : 23 Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi Herren havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen. 24 Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.
  • Esek 14:9 : 9 Og naar Propheten overtales og taler Noget, (da) haver jeg, Herren, jeg ladet overtale den samme Prophet, og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham midt udaf mit Folk Israel.
  • Esek 20:25 : 25 Og jeg, jeg gav dem ogsaa Skikke, (som vare) ikke gode, og Rette, ved hvilke de kunde ikke leve.
  • Apg 4:28 : 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.
  • 2 Tess 2:11 : 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen;
  • Jak 1:13-14 : 13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed;
  • 1 Mos 45:5 : 5 Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.
  • 1 Mos 50:20 : 20 Og I tænkte Ondt imod mig; Gud tænkte, (at vende) det til Gode, for at gjøre (det, som sees) paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
  • 2 Mos 7:3 : 3 Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land.
  • 1 Sam 26:19 : 19 Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!
  • 2 Sam 12:11 : 11 Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
  • 2 Sam 16:10 : 10 Men Kongen sagde: Hvad haver jeg med eder at gjøre, I Zerujas Sønner? thi lad ham bande, fordi at Herren har sagt til ham: Band David, hvo kan da sige: Hvorfor gjorde du saa?
  • 2 Sam 21:1-9 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter. 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn — 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv? 4 Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder. 5 Og de sagde til Kongen: (Anlangende) den Mand, som udryddede os, og som tænkte det mod os, at vi skulde ødelægges og ikke bestaae inden al Israels Landemærke, 6 lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem). 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn. 8 Og Kongen tog de to Rizpæ, Ajas Datters, Sønner, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mephiboseth, og Michals (Søsters), Sauls Datters, fem Sønner, som hun havde født Adriel, Barsillai, den Meholathiters, Søn. 9 Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse. 10 Da tog Rizpa, Ajas Datter, en Sæk og udbredte sig den paa Klippen fra Høstens Begyndelse, indtil der udøstes Vand af Himmelen over dem; og hun tilstedede ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og (ei heller) Markens Dyr om Natten. 11 Og det blev David tilkjendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, gjorde. 12 Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa. 13 Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte. 14 Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
  • 1 Kong 22:20-23 : 20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa. 21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed? 22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa. 23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.