Verse 14

Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

Referenced Verses

  • Hebr 1:5 : 5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
  • 1 Kor 11:32 : 32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • 5 Mos 8:5 : 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
  • 1 Krøn 17:13 : 13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
  • Sal 89:20-37 : 20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket. 21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie. 22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham. 23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. 24 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham. 25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn. 26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne. 27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe. 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden. 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen. 30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare). 31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette, 32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud, 33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager; 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed. 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber. 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
  • Jer 30:11 : 11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
  • Matt 3:17 : 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Sal 94:12-13 : 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov, 13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
  • Ordsp 3:11-12 : 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf. 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
  • 1 Krøn 28:6 : 6 Og han haver sagt til mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Huus og mine Forgaarde; thi jeg haver udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.
  • Job 5:17 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
  • Hebr 12:5-9 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham; 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser? 8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn. 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.