| Bibelvers

Verse 14

Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.

Referenced Verses

Esek 4:14 : 14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
3 Mos 20:25 : 25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
5 Mos 14:1-9 : 1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde. 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt. 4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne; 5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed. 6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene; 8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde. 10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent. 11 I maae æde hver reen Fugl. 12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags; 14 og alle Ravne med deres Slags; 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 16 Falken og Hornuglen og Viben; 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren; 18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes. 20 I maae æde hver reen Fugl. 21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk. 22 Du skal redelig tiende al din Sæds Grøde, som udkommer af Marken, hvert Aar. 23 Og du skal æde for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som han udvælger at lade sit Navn boe der, Tienden af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og de Førstefødte af dit store Qvæg og af dit smaae Qvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage. 24 Men naar Veien er dig for lang, at du ikke formaaer at bære det (derhen), fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud haver udvalgt at sætte sit Navn der, thi Herren din Gud skal velsigne dig, 25 saa skal du give det hen for Penge, og tage Pengene i din Haand, og gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 26 Og du skal give samme Penge for Alt, hvad din Sjæl haver Lyst til, af stort Qvæg, og af smaat Qvæg, af Viin og af stærk Drik, eller af Alt, som din Sjæl af dig begjærer; og du skal æde der for Herrens din Guds Ansigt, og være glad, du og dit Huus. 27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig. 28 Naar tre Aar ere tilende, skal du udføre al Tienden af dit Indkomme i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte. 29 Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
1 Mos 19:18 : 18 Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!
2 Mos 10:11 : 11 Ikke saa, (men) I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begjæret; og man drev dem ud fra Pharaos Ansigt.
3 Mos 11:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem: 2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: 3 Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 4 Dog dette maae I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klov: Kamelen, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 5 og Kaninen, thi den tygger Drøv, men har ikke Klov; den er eder ureen; 6 og Haren, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 7 og Svinet, thi det har Klov og adskiller Klovens Kløft, men tygger ikke Drøv; det er eder ureent. 8 I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maae I æde. 10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12 Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 14 og Glenten og Skaden med sit Slags; 15 alle Ravne med deres Slags; 16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen; 18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen; 19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 20 Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed. 21 Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem. 22 Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags. 23 Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed. 24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
Esek 44:31 : 31 (Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
Dan 1:8 : 8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.
Matt 16:22 : 22 Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!
Matt 25:9 : 9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
Luk 1:60 : 60 Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
Apg 9:5 : 5 Men han sagde: Hvo er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden.
Apg 10:28 : 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.