Verse 25

Og jeg vil sætte min Nidkjærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og de Sidste af dig skal falde ved Sværdet; de, de skulle tage dine Sønner og dine Døttre, og det Sidste af dig skal fortæres ved Ild.

Referenced Verses

  • Esek 23:47 : 47 da skulle de Forsamlede stene dem ihjel med Stene, og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaae deres Sønner og deres Døttre, og opbrænde deres Huse med Ild.
  • Hos 2:4-5 : 4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn. 5 Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.
  • Sef 1:18 : 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
  • 2 Mos 34:14 : 14 Thi du skal ikke tilbede for en anden Gud; thi Herren hedder nidkjær, han er en nidkjær Gud;
  • Esek 5:13 : 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.
  • Esek 8:1-9 : 1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der. 2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber. 3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed. 4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen. 5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen. 6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder. 7 Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen. 8 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igjennem Væggen; og jeg brød ind igjennem Væggen, og see, (der var) en Dør. 9 Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her. 10 Og jeg gik ind og saae, og see, (da var der) allehaande Ormes og Dyrs Lignelse, Vederstyggelighed, og alle Israels Huses (stygge) Afguder, udgravne paa Væggen trindt omkring. 11 Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen. 12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet. 13 Og han sagde til mig: Du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder, som de gjøre. 14 Og han førte mig til Herrens Huses Ports Dør, som er imod Norden; og see, der sadde Qvinderne, som begræd Thammus. 15 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet (det); du skal endnu atter see større Vederstyggeligheder end disse. 16 Og han førte mig ind i Herrens Huses inderste Forgaard, og see, for Herrens Tempels Dør, imellem Forhuset og imellem Alteret, vare ved fem og tyve Mænd, (som vendte) deres Bag til Herrens Tempel, og deres Ansigt imod Østen, og de tilbade imod Solens Opgang. 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse. 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
  • Esek 15:6-7 : 6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere. 7 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem.
  • Esek 16:38-42 : 38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed. 39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot. 40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd. 41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere. 42 Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere.
  • Esek 20:47-48 : 47 Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den heftige Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den. 48 Og alt Kjød, de skulle see, at jeg, Herren, jeg haver optændt den; den skal ei udslukkes.
  • Esek 22:18-22 : 18 Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem. 20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder. 21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde. 22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
  • 5 Mos 29:20 : 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen.
  • 5 Mos 32:21-22 : 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
  • Ordsp 6:34 : 34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
  • Høys 8:6 : 6 Sæt mig som et Indsegl paa dit Hjerte, som et Indsegl paa din Arm, thi Kjærlighed er stærk som Døden, Nidkjærhed er haard som Helvede; dens Gløder ere gloende Gløder, Herrens Lue.
  • Åp 18:8 : 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.