Verse 19

Og de Cananiters Grændse var fra Zidon, der man kommer til Gerar, indtil Assa, (og) der man kommer til Sodoma og Gomorra og Adma og Zeboim, indtil Lasa.

Referenced Verses

  • 1 Mos 14:2 : 2 at de førte Krig mod Bera, Kongen af Sodoma, og imod Birsa, Kongen af Gomorra, Sineab, Kongen af Adma, og Semeber, Kongen af Zeboim, og Kongen af Bela, det er Zoar.
  • 1 Mos 15:18-21 : 18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat, 19 de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter, 20 og Hethiter og Pheresiter og Rephaiter, 21 og Amoriter og Cananiter og Girgasiter og Jebusiter.
  • 1 Mos 18:20 : 20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
  • 1 Mos 19:24-25 : 24 Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen. 25 Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.
  • 1 Mos 20:1 : 1 Og Abraham reiste derfra i Landet Sønder paa, og boede imellem Kades og imellem Schur, og var fremmed i Gerar.
  • 1 Mos 26:1 : 1 Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar.
  • 4 Mos 34:2-9 : 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser. 3 Og det søndre Hjørne skal være eder fra den Ørk Zin ved Edoms Side, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden paa det salte Hav, imod Østen. 4 Og Landemærket skal gaae for eder omkring fra Sønden for Opgangen til Akrabbim, og gaae igjennem til Zin, og dets Udgang skal være til Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaae ud til Hasar-Adar, og gaae over til Azmon. 5 Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet. 6 Og (angaaende) Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder et Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten. 7 Og dette skal være eder Landemærket imod Norden: I skulle sætte Grændse for eder fra det store Hav til det Bjerg Hor. 8 Fra det Bjerg Hor skulle I sætte Grændse, indtil man kommer til Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad. 9 Og Landemærket skal gaae ud til Siphron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden. 10 Og I skulle maale eders Landemærke imod Østen, fra Hasar-Enan til Sepham. 11 Og Landemærket skal gaae ned fra Sepham til Ribla, til Østen for Ain, og Landemærket skal gaae ned og røre ved Siden af Cinnereths Hav imod Østen. 12 Og Landemærket skal gaae ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved det salte Hav; dette skal være eder Landet med sine Grændser trindt omkring. 13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme. 14 Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv. 15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen mod Jericho, foran mod Østen.
  • 5 Mos 32:8 : 8 Der den Høieste uddeelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskens Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
  • Jos 12:7-8 : 7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, — og Josva gav Israels Stammer det (Land) til Eiendom efter deres Afdelinger — 8 paa Bjergene, og i det Lave, og paa den slette Mark, og ved Vandløbene, og i Ørken, og mod Sønden, de Hethiter, Amoriter og Caaniter, Pheresiter, Heviter og Jebusiter:
  • Jos 14:1-9 : 1 Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv, 2 ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme. 3 Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem. 4 Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods. 5 Saasom Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de deelte Landet. 6 Og Judæ Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du, du veed det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, paa mine og paa dine Vegne i Kades-Barnea. 7 Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at speide Landet; og jeg sagde ham Svar igjen, ligesom jeg meente. 8 Men mine Brødre, som gik op med mig, mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen. 9 Da svoer Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig til Arv og dine Børn evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud. 10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel. 11 Jeg er endnu idag saa stærk som paa den Dag, der Mose sendte mig; som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen, og til at gaae ud og til at gaae ind. 12 Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at de Anakim ere der, og (der) ere store (og) faste Stæder, maaskee Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, saasom Herren haver sagt. 13 Saa velsignede Josva ham, og han gav Caleb, Jephunne Søn, Hebron til Arv. 14 Derfor blev Hebron Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, til Arv, indtil denne Dag, fordi han fuldkommeligen efterfulgte Herren, Israels Gud. 15 Men Hebron kaldtes tilforn Arbæ Stad, han var et stort Menneske iblandt de Anakim; og Landet hvilede fra Krig.
  • Dom 16:1 : 1 Og Samson gik til Assa, og han saae der en Qvinde, en Skjøge, og kom til hende.
  • Jer 25:20 : 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod,
  • Hos 11:8 : 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
  • 1 Mos 13:10-17 : 10 Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar. 11 Og Loth udvalgte sig al den Slette hos Jordanen, og Loth drog Øster paa; saa skiltes de ad, den Ene fra at være hos den Anden. 12 Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma. 13 Og de Mænd i Sodoma vare onde og syndede saare mod Herren. 14 Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten. 15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen. 16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles. 17 Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.