Verse 6

Da sagde Sara: Gud haver gjort mig en Latter; hver den, som dette hører, maa lee ad mig.

Referenced Verses

• Jes 54:1 : 1 Syng (med Fryd), du Ufrugtsommelige, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab høit, du som ikke var i Fødselsnød! thi den (som var) øde, (hendes) Børn ere flere end hendes Børn, som haver Manden, sagde Herren.
• 1 Mos 17:17 : 17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
• 1 Mos 18:12-15 : 12 Og Sara loe ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efterat jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel. 13 Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor loe Sara og sagde: Mon jeg og visseligen skal føde, dog jeg, jeg er gammel? 14 Skulde nogen Ting være underlig for Herren? Til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn. 15 Og Sara negtede og sagde: Jeg loe ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nei, thi du loe.
• Sal 126:2 : 2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
• Jes 49:15 : 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.
• Jes 49:21 : 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse?
• 1 Sam 1:26-2:10 : 26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren, 27 Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham. 28 Derfor haver jeg ogsaa laant ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begjæret af Herren; og han tilbad der for Herren. 1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed. 2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud. 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette? 4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke. 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig. 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen). 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier, 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem. 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft. 10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
• Sal 113:9 : 9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
• Luk 1:14 : 14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
• Luk 1:46-55 : 46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren, 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser, 48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig. 49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt. 50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte. 51 Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe. 53 De Hungrige haver han opfyldt med gode Gaver, og de Rige haver han afviist tomhændede. 54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed 55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
• Luk 1:58 : 58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
• Joh 16:21-22 : 21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden. 22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.
• Rom 12:15 : 15 Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
• Gal 4:27-28 : 27 Thi der er skrevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden. 28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.
• Hebr 11:11 : 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.