Verse 55

Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.

Referenced Verses

  • 1 Mos 41:40-41 : 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du. 41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
  • 2 Kong 6:25-29 : 25 Og der var en stor Hunger i Samaria, thi see, de beleirede den, indtil et Asens Hoved (gjaldt) fiirsindstyve (Sekel) Sølv, og en Fjerdepart af en Kab Duemøg fem (Sekel) Sølv. 26 Og det skede, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Qvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge! 27 Og han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg skaffe dig Frelse? af Laden eller af Viinpersen? 28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn. 29 Saa have vi kogt min Søn og ædet ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lad os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.
  • Sal 105:20-22 : 20 (Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham. 21 Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods, 22 at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.
  • Jer 14:1-6 : 1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, om den (store) Tørke: 2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger. 3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder. 4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder. 5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs. 6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
  • Klag 4:3-9 : 3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken. 4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det). 5 De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet. 6 Og mit Folks Datters Misgjerning er større end Sodoms Synd, den, som blev omkastet som i et Øieblik, og der bleve ikke Hænder brugte paa den. 7 Hendes Nasiræere vare renere end Snee, klarere end Melk; paa Legemet vare de rødere end Perler, de vare polerede som en Saphir. 8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ. 9 Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken. 10 Barmhjertige Qvinders Hænder kogte deres Børn; de bleve dem til Spise i mit Folks Datters Forstyrrelse.
  • Matt 3:17 : 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Matt 17:5 : 5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
  • Joh 1:14-16 : 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed. 15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg. 16 Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade.
  • Fil 4:19 : 19 Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
  • Kol 1:19 : 19 thi i ham behagede det Faderen, at al Fylde skulde boe,