Verse 11

Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.

Referenced Verses

• Sal 18:12-14 : 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
• Sal 144:5-6 : 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge. 6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
• Jes 28:21 : 21 Thi Herren skal gjøre sig rede som paa Prazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gjøre sin Gjerning, (ja) sin fremmede Gjerning, og at arbeide sit Arbeide, (ja) sit fremmede Arbeide.
• Jes 38:8 : 8 See, jeg vil vende Skyggen paa Timestregerne, som er gaaen ned paa Achas Timestreger, paa Solviseren, ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger, over hvilke den var nedgangen, tilbage paa Stregerne.
• Sal 19:4 : 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
• Sal 77:17-18 : 17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes. 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
• Jos 10:11-13 : 11 Og det skede, der de flyede for Israels Ansigt, (og) de vare der, hvor man gaaer ned fra Beth-Horon, da lod Herren falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet. 12 Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav de Amoriter for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øine: Sol, vær stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal! 13 Saa var Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hevnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den Oprigtiges Bog? saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaae ned henved en heel Dag.