Verse 14

Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.

Referenced Verses

• Job 31:25 : 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
• Ordsp 18:12 : 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
• Ordsp 21:6-7 : 6 At arbeide paa (at samle) Liggendefæ med en falsk Tunge er en Forfængelighed, som bortblæses, hos dem, som søge Døden. 7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
• Jes 5:8 : 8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet.
• Jer 49:16 : 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
• Hos 12:7-8 : 7 Du derfor, omvend dig til din Gud; bevar Miskundhed og Ret, og vent stedse paa din Gud. 8 1 Kjøbmandens Haand ere falske Vægtskaaler, han elsker at fortrykke (Andre).
• Obad 1:4 : 4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
• Nah 2:9-3:1 : 9 Og Ninive er ligesom en Fiskedam med Vand fra de Dage af, den (er bleven til), dog skulle de flye; staaer! staaer! (skulle de raabe,) men Ingen skal see tilbage. 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi. 11 Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte. 12 Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede? 13 Løven røvede nok for sine Unger, og qvalte (det) til sine gamle Løvinder, og opfyldte sine Huler med Rov, og sine Boliger med det Sønderrevne. 14 See, jeg vil til dig, siger den Herre Zebaoth, og brænde hendes Vogne i Røgen, og et Sværd skal fortære dine unge Løver, og (jeg vil) udrydde dit Rov af Jorden, og dine Buds Lyd skal ikke høres ydermere. 1 Vee en blodskyldig Stad, som er aldeles fuld af Løgn (og) af Vold! Rov vil ikke lade af.
• Hab 2:5-9 : 5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene. 6 Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd. 7 Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov? 8 Fordi du haver røvet mange Hedninger, skulle alle de, som ere tilovers af Folkene, røve dig, for Menneskers Blods Skyld og Vold imod Landet, (ja) imod Staden og Alle, som boe deri. 9 Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold! 10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl. 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.